Brodesign med erfarne streger, nyeste teknologier og bæredygtige hensyn

Hvordan opfatter en ung broarkitekt sit håndværk i en tid, hvor den håndtegnede streg kan virke eksotisk i selskab med digital modellering og Ai-genereret skitsering? Hvad er det håndskitsen kan? Og hvordan indgår bæredygtige krav i en hverdag med brodesign og rådgivning?

Nils Behrndt Ebbesen (NBE) har en civilingeniøruddannelse i arkitektur (Cand. Polyt. Arch.) og arbejder i Dissing+Weitlings mobilitetsteam med konkurrencer og konceptudvikling gennem skitsering, visualiseringer og 3D-parametrisk modellering.

I teamet arbejder unge og erfarne arkitekter og ingeniører sammen, og ’digital bearbejdning’ af visioner og skitser er hverdag. Hvis nogen skulle tro, at arbejdet ved computeren er mindre kreativt, end det med blyant, lineal og manifold, afmonterer teamets samarbejde og kreative output helt den forestilling; det daglige arbejde med brodesign er ikke et spørgsmål om enten eller, fortæller Nils, men om at kombinere redskaberne, så det digitale og det analoge tilsammen udgør et innovationsrum, hvor der kan tegnes nye, originale og bygbare løsninger.

- Hvordan er du nået frem til at arbejde med brodesign?

NBE: - Det er nok ikke helt tilfældigt. Det startede på studiet, hvor jeg fik interesse for at arbejde med tektonik, som er konstruktionens kunst. Jeg havde som udgangspunkt tænkt at arbejde med byplanlægning, men fandt ud af, at mine evner og interesser trak mig i en anden retning. En retning, hvor jeg kunne bruge både håndskitsering og visuel programmering til at udforme nogle flotte konstruktioner. Og det er sådan set det, jeg gør nu, om end mere avanceret: Jeg tegner en broskitse i hånden, overfører den til computeren og tegner den op i Grasshopper. Det er parametrisk design, jeg bruger, som også kaldes visuel programmering eller algoritmisk design. Det er ret sjovt og meget effektivt.

- Det er samtidig et stærkt kommunikationsværktøj, vi bruger, når vi taler med kunderne. Det er en fascinerende måde at konkretisere og kommunikere ideer på og omsætte dem til koncepter. Og paradoksalt nok, er det en proces, hvor det faktisk er håndskitsen, der vinder. Det er min klassiske skoling i tegning, jeg stadig bruger.

- Så håndtegningen er nødvendig?

NBE: - Ja, det er dér, det starter. Det er stadig en vigtig del af faget. Jeg har observeret, at Poul Ove [Poul Ove Jensen, Bridge Director hos Dissing+Weitling] har succes med sine skitser. Det er en intuitiv og effektiv måde at kommunikere på. Håndskitser kan ses og mærkes. Det bliver man jo glad af. Og faktisk behøver det ikke være særlig avanceret i udgangspunktet. Altså, håndskitsen er sådan set ideens udspring. Og den programmerer vi så ind i det digitale univers og afprøver forskellige versioner af. Herfra får man et ’afkast’ på sit setup i Grasshopper og det kan man lave en ny skitse ud fra. Det analoge og det digitale understøtter derfor hinanden. Man kan sige, at håndskitseringen er en lineær proces, eftersom man tilføjer en streg ad gangen, mens programmeringen ikke er lineær, men tillader at man går tilbage og afprøver mulighederne i andre konfigurationer.

- Opfatter du dig selv, som specialiseret arkitekt?

NBE: - Ja, det gør jeg. Broarkitektur er en særlig disciplin. Den er på en måde mere ’ren’ end den proces, man indgår i, når man tegner en bygning, forstået på den måde, at processerne for det meste er kortere, og der er færre fagligheder involveret. Det er på den måde en mindre splittet proces. Jeg kan lide den sparring, jeg har med ingeniørerne om broens holdbarhed, brug og æstetik. Der er en stærk tradition for det samarbejde her på tegnestuen, og det befinder jeg mig godt med.

- Hvad er et interessant projekt for dig?

NBE: - Det kan være ret forskelligt. Det er spændende med de mange udenlandske projekter, vi har, men også fx det broprojekt i Aalborg, som jeg lige nu arbejder på. Der er noget særligt relaterbart ved et projekt i en dansk kontekst. Dialogen med lokale stakeholdere er lærerig og interessant.

- Og hvordan rådgiver du bygherrer om bæredygtighed i projekterne?

NBE: - Vores rådgivning handler altid om at overveje alle aspekter af et design – den kontekst, det indgår i socialt, miljømæssigt og økonomisk. Men faktisk er bæredygtighedsberegninger inden for bro- og infrastrukturdesign stadig i sin begyndelse. Vi bruger dog egne og eksternes LCA-beregningsværktøjer aktivt som designparametre.

- Vi har værktøjer til tidligt i projektet at afprøve forskellige konstruktioner og få en forståelse for de miljømæssige konsekvenser af de designs, vi foreslår. Og den rådgivning er selvfølgelig vigtig at få på banen tidligt, og kan være afgørende for hvilken retning et projekt tager. Men, uanset om vi deltager i en konkurrence, eller bliver invitereret ind i et projekt af en partner, bliver vores forslag senere overtaget i større eller mindre grad af et ingeniørfirma eller en entreprenør. Så det tidlige samarbejde er meget vigtigt, og det kan gå galt, hvis dem der overtager et projekt, ikke er villige til at løse de udfordringer, der kan være ved at gøre tingene anderledes, end man plejer.

- Kan du sige noget om, hvordan du mener, fremtidens infrastrukturløsninger bør se ud?

NBE: - Mobilitet skaber velstand, i stor og lille skala. De broer, stationer osv., som vi tegner, er afgørende for mange menneskers hverdag. Jeg synes fremtidens infrastruktur skal være for alle, og en specifik løsning skal give mere, end den tager til et område og et samfund.
Specifikt tror jeg, at man vil se, at hvad man i dag anser for at være en god løsning, vil ændre sig. Nu er det ikke kun pris, bygbarhed og udsende, der betyder noget, men også hvilken konsekvens infrastrukturløsningen har for miljøet. Det vil ændre sig, hvad man anser for at være en æstetisk løsning, eftersom en løsning der reflekterer tidens tendenser, er mere værd i folks øjne.

- Kan man ligefrem tale om, at der findes en ny bæredygtighedsæstetik?

NBE: - Det kan man godt. Hvad man synes er flot og interessant er påvirket af tidens værdier og tendenser. Jeg sætter mere pris på et byggeri eller infrastruktur, hvis jeg ved, at der ikke er blevet svinet unødvendigt med det. Men, hvis løsningen er hæslig at se på og interagere med, er det stadigvæk ikke meget værd.

- Jeg oplever, at man har en tendens til at ville bevare og beskytte de konstruktioner, man kan lide og som har en tidløs æstetisk kvalitet. Det handler derfor om at få bæredygtigheden ind under vingerne på noget funktionelt og flot design, som får merværdi af den inkludering. Man kan godt argumentere for, at bæredygtighed har en æstetisk værdi i sig selv, men det er, som med så mange andre ting på den dagsorden, at det handler om et holistisk syn. Man skal ikke være blind for de andre faktorer.

- Og hvad med valg af materialer – oplever I også inden for brodesign et pres for at erstatte CO2-tunge materialer som stål og beton med fx træ?

NBE: - Ja, men brodesign er et af de få områder inden for arkitekturen, hvor man godt kan argumentere for at bruge stål og beton i de rette mængder. Man kan ikke bygge en Storebæltsbro uden. De lange spænd, et mål om at nedsætte vedligehold i barske mikroklimaer og at have en levetid på over 100 år, indskrænker mulighederne for alternative materialer. Men, når det sagt, arbejder jeg meget med fodgænger- og cykelbroer med mindre spænd og laster. I de tilfælde er der større potentiale for alternative materialer og træ, men det er meget forskelligt, hvor accepterende klienter er i forhold til den lidt større risiko, det kan medføre.

- Hvor efterspurgt vil du sige, at bæredygtigheden reelt er i infrastrukturprojekterne?

NBE: - Der er jo ikke den samme lovgivning på området som inden for byggeriet. Men, det er et spørgsmål om tid. Vejdirektoratet siger fx, at de vil stille krav igennem InfraLCA i nær fremtid. Det er med til at styrke ambitionerne i Danmark og vi ser også tilsvarende i resten af Skandinavien. Og desuden i et land som Wales, hvor man fx har stoppet store anlægsprojekter og indført et krav om, at man skal bevise, at man ikke sviner mere end nødvendigt.

- Her til sidst: Hvad er det vigtigste, du har lært af de erfarne broarkitekter hos Dissing+Weitling?

NBE: - Afvanding! Afvanding er vigtigt!

- Ja, specielt i disse tider…?

NBE: - Tjoo, det kan i hvert fald have nogle grumme konsekvenser, hvis man ikke får styr på afvandingen. Skal det bare ledes ud over kanten? Hvad giver det for miljømæssige konsekvenser? Hvor skal vandet så løbe hen? Vel ikke ned i nogle grimme synlige PVC-rør, man vil klistre på ydersiden af broen? Der er ikke ret mange ting, der bliver pænere af at have nedløbsrør klistret på ydersiden! Det skal derfor tænkes ind fra starten, når tværsnittet af broen bearbejdes. Det er der rigtig mange forhold, der skal.

Læs flere interviews med Dissing+Weitlings specialister

Kunsten at se både dybt og langt

Spørg brugerne, hvis du vil fremtidssikre dit byggeri

At beskrive et hus