Dissing+Weitling udgiver ESG-rapport 2023
- Date published
- 3. oktober 2024
Læs, hvordan vi arbejder med bæredygtighed – fra arkitekturydelser til daglig drift.
ESG-rapporten er en naturlig udløber af Dissing+Weitlings certificering i den internationale miljøledelsesstandard ISO 14001, som har givet et solidt system til at måle og reducere egen miljøpåvirkning:
– Jeg er meget stolt af, at vi nu lancerer vores første bæredygtighedsrapport! Både fordi det gjort os helt skarpe på at måle og beskrive egen adfærd - og fordi jeg er sikker på, at rapporten vil kunne inspirere andre SMV'er i branchen.
– Det er som bekendt ikke lovpligtigt – endnu – for virksomheder af vores størrelse at udgive en ESG-rapport, men det styrker os alle i byggeriet at gøre det, og samtidig være på forkant med EU’s kommende krav til afrapportering af egne ’fodspor’, siger administrerende direktør Tine Holmboe.
ESG-rapporten indeholder også tre case-eksempler fra Dissing+Weitlings arbejde inden for byggeri, kulturarv og transformation samt mobilitet.
Du kan også læse udpluk af interviews med Dissing+Weitlings specialister.
Endelig beskriver rapporten et højt medarbejderengagement i årets bæredygtighedsforløb, en øget bevidsthed om egen adfærd og stor vilje til at matche ambitioner hos bygherrer og andre samarbejdspartnere.