Kunsten at se både dybt og langt
- Date published
- 9. oktober 2023
-Interview med arkitekt Karsten Brandt-Olsen. Det første af en række interviews med medarbejdere hos Dissing+Weitling, som har særlig indsigt i en arbejdsmetode eller bygningstype.
Er arkitekter specialister eller generalister? Opfatter de stadig sig selv som dem med et særligt blik for helheden, eller er arkitektstanden nu hyper specialiserede rådgivere, som skal have stor detailviden i en begrænset fase af et byggeforløb?
Sandheden kan nok ligge begge steder – eller midt i mellem – og den enkelte arkitekt og tegnestue kan vægte den ene eller anden profil. I hvert fald er den traditionelle arkitektrolle ændret radikalt i takt med hele branchens ditto – tidspressede sagsforløb, digitalisering, grøn omstilling, skærpede lovkrav osv. osv. Alt sammen forhold, som kalder på stadig flere specialister samtidig med, at der også er hårdt brug for arkitekter, der kan styrke sammenhængskraften på tværs af beslutninger om funktionalitet, materialevalg, holdbarhed, certificeringer, forandringsproblematikker, kulturbæring, æstetik, byggeteknik, økonomi osv.
Mange interessenter og bredt ansvar
Det er velkendt, at generalistrollen typisk har været arkitektens, udsprunget af den danske designtradition og helhedstanke, der handler om et menneskeligt fokus og det at mestre et tværfagligt overblik i samspillet med de mange specialister, der også udgør byggebranchen: ingeniører, byggeteknikere, entreprenører, håndværkere, producenter, developere, økonomer, brugergrupper, sociologer, kunstnere, bæredygtighedseksperter, brandrådgivere m.fl. Men, mens arkitekten i fortiden sad for bordenden med et betydeligt ansvar som følge af sit overblik - og generelle højstatus-position - er listen over involverede i et byggeprojekt i dag meget lang, og ansvaret er delt bredt ud.
Samtidig er der en tendens til, at mange arkitektfirmaer primært inddrages i forslagsfasen og projekteringen og i mindre grad i de tidlige, vigtige faser med foranalyser, programmering og rammefastsættelse. Arkitektfirmaer stempler ud og ind af byggeprojektets faser, hvorfor det kan blive endda overordentligt svært at se den røde tråd fra vision til færdigt byggeri.
Karsten Brandt-Olsen (KBO) er arkitekt hos Dissing+Weitling, med mere end 30 års erfaring. Han har beskæftiget sig med stort set alle bygningstyper og -faser, og mestrer alle de roller og faser en arkitekt kan befinde sig i – fra konceptudvikler og skitserende, over sagsarkitekt og projekteringsleder, til tilsynsførende på byggeplads. Han har solid erfaring med industriel arkitektur, blandt andet for pharmaindustrien, som er et af de områder, Dissing+Weitling har beskæftiget sig med siden sin grundlæggelse. De mange år med komplekse byggesager gør Karsten til en af tegnestuens mest erfarne, som man kan søge råd hos og vende sine ideer og faglige udfordringer med.
KBO: - Det med at været specialist … i virkeligheden er det jo det, vi arkitekter helst ikke vil være! Især i min generation ser vi jo os selv som generalister. Vi har lært at forstå alle aspekter af arkitekturen og vi er brede i vores profiler. Til projektmøder er det tit sådan, at der kun sidder én arkitekt, som skal dække alle områder af en bygning, mens der så sidder 10 ingeniører til at dække en lille del. De er jo virkelig specialiserede!
Er det et problem?
KBO: - Fordi vi har evnerne til at se overordnet på en opgave, og ved hvad der skal prioriteres og håndteres i de enkelte faser, så kan vi være med til at sikre, at der ikke er noget, der bliver tabt, og vi kan påvirke og styre designet, som ingen andre i projektet. Jeg mener, det er en kæmpe styrke for os som arkitekter – og noget, vi ikke skal give køb på. Det er af stor betydning, at vi ikke slår op i banen og siger ”det ved jeg desværre ikke noget om”, for så har vi allerede tabt. Arkitekter kan i forvejen være pressede i lange værdikæder i sager med mange interessenter, så dén faglighed skal vi værne om. Bygherrer har selvfølgelig brug for, at du som sagsarkitekt kan sige direkte på møderne, hvis noget ikke dur.
- Men hvordan er det både at levere helhedsorienteret rådgivning og arbejde med pharmaarkitektur, hvor kravene kan være ret rigide? Du skal kunne se helheden, men også gribe ind i detaljen, når det er nødvendigt. Hvordan navigerer du i det?
KBO: - Det kan være en udfordring, ja. For det handler om både at besidde et overblik, kunne indsamle viden og samarbejde med mange andre fagligheder, samtidig med at du skal have erfaring og viden nok til at gå dybt, når det kræves. Og også være åben og undersøgende, så du kan forstå nye problemstillinger og behov ved hver projektstart.
- Man deler typisk arkitekters arbejde og kompetencer op i 3 faser: projektudvikling, projektering og udførelse. Det er en uskreven regel, at man som arkitekt skal kunne fungere i mindst 2 af de her 3 faser. Jeg mener, at evnen til at se detaljen i helheden er helt afgørende for at kunne skabe holdbar og bygbar arkitektur – og kunne gøre en forskel i flere faser.
- Vil du så sige, at det med at mestre alle faser i byggeriet er specielt vigtigt inden for pharmabyggeri?
KBO: - Det er en kæmpe styrke i hvert fald. At kunne gå ind helt fra start, fra de første skitser, og også at kunne træde i karakter på byggepladsen og sikre under tilsyn, at kvaliteten holder hele vejen hjem.
- Hvordan er det anderledes, end når du sidder med et andet type projekt?
KBO: - Der er den store forskel, at pharmabyggeri jo er teknisk kompliceret. Der skal foregå en effektiv og optimeret produktion i bygningerne - det kan være forskning, produktion af fødevarer, medicin, eller noget andet. Uanset, så stiller det store krav til indretningen af bygningen og til designet. Så man skal virkelig kunne forstå produktionen ned til mindste detalje for at kunne lave designet. Hvordan skal processen være? Hvordan skal slutproduktet være? Hvordan skal arbejdsforholdene være? Det er absolut afgørende. Derfor er det heller ikke uden problemer at skifte medarbejdere undervejs i en byggesag, for den viden, du henter i starten af et projekt, får indflydelse på det, du former.
- Og hvordan forener du alle de krav og bindinger med de ambitioner, du har som arkitekt? Er der plads til æstetikken i den industrielle arkitektur?
KBO: - Ja heldigvis, vil jeg sige. Vi har en bygherre inden for pharmaindustrien, som værdsætter arkitektur. Og det har de gjort lige fra første opgave, jeg har været med på. Fordi de er bevidste om, at den gode arkitektur kan være med til at tiltrække de bedste medarbejdere. Og også er en grundsten i medarbejdertrivslen. De bruger simpelthen god arkitektur – og fortællingen om den - til at skabe nogle gode arbejdsmiljøer – både inden for forskning og produktion.
- De konkurrerer jo om de klogeste hoveder, og er derfor nødt til at kunne tilbyde de bedste faciliteter. Så argumenter om den gode arbejdsplads, rigeligt dagslys og samspil mellem bygning og natur, er højt på dagsordenen. De lytter til vores argumenter og værdsætter dem. Og når bygherren er ambitiøs i forhold til arkitekturen, kan man faktisk i sin formgivning få opfyldt nogle af sine ambitioner. Igen er det et spørgsmål om at kunne se værdien i de helstøbte arkitektoniske løsninger – og forstå at funktionalitet, fleksibilitet og trivsel er direkte forbundet med en bæredygtig økonomi, der sikrer mod lappeløsninger i fremtiden.
- Hvis du skulle pege på tre af dine spidskompetencer – hvilke er så vigtigst, når du arbejder med den industrielle arkitektur?
KBO: - Det vigtigste er at kunne lytte og forstå kundens specifikke ønsker, krav og behov. Evnen til dialog er helt afgørende. Og når du har lyttet, skal du kunne tage dine iagttagelser med hjem og give dem videre til dine kolleger. Den dialog er alfa og omega, så alle ønsker og behov matcher kravene og kan implementeres rigtigt i projektet.
- Min dialog med og iagttagelser hos kunden er afgørende for, at vi bevæger os i den rigtige retning og rammer kundens ønsker. Det er noget både jeg personligt og tegnestuen [Dissing+Weitling] sætter en ære i.
- Altså, samtidig er det jo også sådan, at vi i nogle tilfælde skal kunne overraske med nye, velovervejede forslag – dvs. at vi formidler muligheder i et byggeri eller en plan, som en bygherre ikke selv kan se. Og jeg skal kunne synliggøre den værdi, vi skaber – også til bygherrer, som måske er mere fokuseret på hurtige resultater. Det er også vores job som arkitekter - at kunne vende det hele på hovedet, og se muligheder og længerevarende fordele, kunden ikke selv kan se. Det er hver gang en dialogbaseret projektudvikling sammen med bygherren.
- Hvordan forener man alle mulige bæredygtighedskrav, med det at designe en produktionsbygning? Kan man godt lave noget, der er relativt bæredygtigt?
KBO: - Generelt er det nok stadig sådan - i det her felt for industri- og produktionsbyggerier - at produktionskrav kommer før bæredygtighedskrav. De ambitioner for bæredygtighed, som vi ser hos mange bygherrer, udmønter sig ofte mere i retning af at genbruge og bearbejde overskuds- eller restprodukter fra en produktion til fx indretningen. Det kan være stole lavet at plast, en ny akustisk beklædning eller lign. Det er en god historie, let at formidle. Men når det kommer til kravene til produktion i forhold til indretning af bygningen, så vejer det tungest.
- Selvom det ville være sympatisk fx at bruge et organisk byggeprodukt, så kan man ikke bare det pga. restriktive krav til hygiejne, rengøring og produktion. Derfor er der stadig for meget bæredygtighed, der handler om ’add on’ – altså om de initiativer, som er lette at omsætte til gode fortællinger. Men, når det er sagt, så overholder man selvfølgelig de nuværende gældende lovgivningskrav i forhold til bæredygtighed, for det skal man.
- Tror du, det kommer til at ændre sig?
KBO: - Ja, det vil det jo gøre. Det udvikler sig hurtigt lige nu, men der er stadig meget, der ikke er muligt ud over det lovmæssige. Desuden er tidsaspektet for de store produktionsvirksomheder ofte afgørende. Og det kan jo være dræbende for innovationen. Man går med det sikre. Et materiale, man kender. En proces, man har afprøvet. Der er simpelthen ikke tid til at eksperimentere, da det kan betyde nedlukning af produktion og manglende indtjening.
- Mit ønske ville være, at flere både offentlige og private bygherrer turde være mere tålmodige og fremsynede. Det gælder i forhold til al arkitektur. Og der er virkelig store potentialer for at transformere produktionsbygninger til moderne arbejdspladser. Det kan vi som arkitekter hjælpe med – fordi vi både kan se dybt og langt – og samarbejde, når vi gør det.
Læs flere interviews med Dissing+Weitlings specialister
Spørg brugerne, hvis du vil fremtidssikre dit byggeri
Brodesign med erfarne streger, nyeste teknologier og bæredygtige hensyn