At beskrive et hus

Arkitekt Hanne Halvorsen (HHA) er specialiseret i at formidle de byggetekniske dele af Dissing+Weitlings projekter, så alle intentioner om design, materialer og udførelse håndhæves og kan prissættes overfor bygherrer og entreprenører. Hannes ekspertise er uhyre vigtig for byggeproces og -resultat. Alligevel er det ikke bygningsdelsbeskriver, der… ja, skrives mest om.

Hannes arbejde kræver blik for detaljen og indgående viden om, hvordan enkeltdele og materialer er sat sammen, og hvilke regler og håndværk der gælder for udførelsen af et design. Stod det til Hanne, blev alt bygget og beskrevet så det siden hen kunne skilles ad og genbruges. Det er både sund fornuft og bæredygtigt i det lange løb, fortæller hun.

De minutiøse bygningsdels- og arbejdsbeskrivelser fra Hannes hånd er bygherres garanti for, at det byggeri, der er bestilt, leveres. Det er samtidig et afgørende kommunikationsredskab, som skal fungere mellem alle parter i projektet – bygherre, arkitekter, ingeniører, entreprenører, underleverandører og udførende håndværkere. Alle skal kunne læse sig til, hvad der skal udføres, med hvilke materialer og hvordan. De er som sådan et kardinalpunkt i byggeriet – som Hanne siger: Beskrivelserne er på samme niveau som tegningerne!

Alligevel er der en tendens til, at denne specifikke arkitektfaglighed lever en relativt skjult tilværelse. Måske fordi, det er lettere at fortabe sig i stregtegninger og visualiseringer end i ord som fuger, gipslofter og bæredygtighedskrav? Måske fordi ord aldrig har gjort et væsen af sig i en visuel arkitekturbranche? Eller er det fordi beskrivelserne, ligesom byggesager generelt, bliver mere og mere komplekse og vedrører mange forskellige fagdiscipliner?

Forklaringerne kan være mange. Uanset, er beskrivelserne limen i ethvert byggeprojekt, og bør altid være af ekstremt høj kvalitet – forstået som præcise, detaljerede og opdaterede, for ikke at nævne letforståelige for alle involverede fagdiscipliner. Samtidig skal beskrivelserne være durable som reference for flere arbejder og som digitalt datagrundlag.

I 37 år har Hanne arbejdet som arkitekt og været dybt involveret i alle byggeprojektets faser. Den brede viden om alt fra design og konstruktion, til materialer og bygningsteknik anser hun for at være en forudsætning for at kunne levere det gennemarbejdede roadmap til byggeriet, som beskrivelsesdokumentet er.

Hanne Halvorsen (HHA): - Mit arbejde handler om præcision og detaljer. Om at være opmærksom på både det tekniske og æstetiske ved en bygning – og kunne formidle det rettidigt og forståeligt. Jeg synes, det er sjovt at gå i dybden med, hvordan et hus er sat sammen og gøre en idé konkret og bygbar. Jeg kan huske alle de huse, jeg har beskrevet, fordi det er så intenst. Alt er beskrevet, hvert eneste hjørne. Så alle ved, hvad delene består af og man kan se, hvad der mangler. Det er sådan et totalt syn på huset.

- Hvordan er du nået frem til at arbejde med bygningsdelsbeskrivelser?

HHA: - Det er faktisk ’kun’ de sidste 6 år, jeg udelukkende har lavet beskrivelser, så på den måde, føler jeg ikke, at jeg er specialiseret. Jeg vil hellere sige, at det handler om at have meget erfaring. At have været hele møllen igennem. Dét, at jeg kan sætte mig ind i, hvad bygherren tænker og behøver – det er dét, som kvalificerer mig. Jeg kan gå i dybden med alle byggeprojektets faser – fra myndighedsbehandling, bygherrerådgivning, brugerinddrage til byggeledelse. Fordi, jeg har prøvet det, kan jeg også formidle det til de udførende.

- Dine beskrivelser fungerer også kontraktligt - som et juridisk dokument?

HHA: - Ja, de er afgørende for bygherren. Bygningsbeskrivelserne betyder, at bygherre bagefter kan tjekke, om alle nu også har lavet det, der stod. Dokumenterne supplerer de kontraktmæssige forpligtelser og ansvarsområder, og hvis der opstår tvister eller uoverensstemmelser i løbet af et projekt, kan bygningsbeskrivelserne være en vigtig reference.

- Jeg beskriver partnernes roller og forpligtigelser, afhængig af om der er tale om fx en totalentreprise eller en fagentreprise. Det skal fremgå præcist af hvem, hvad og hvordan noget skal udføres, hvilke materialer der skal bruges, og hvilke standarder, loven kræver. Visionerne for hele bygværket skal brydes ned i detaljer og kvalitetsstandarder, og bygningsregler skal være opfyldt.

- Hvad er det mest udfordrende ved dit arbejde?

HHA: - Det er konstant at skulle synkronisere beskrivelserne med alle involverede i projektet. Byggeprojekter er generelt komplicerede og man er næsten altid tidspresset. Når mine kollegaer tegner samtidig med, at jeg skriver, skal vi afstemme alle detaljer, så tegninger og specifikationer stemmer overens. Jeg tænker tit: ”Nu skal I huske det eller det!”. Der må ikke opstå misforståelser eller fejl i udførelsen, og det undgår vi blandt andet ved hele tiden at holde beskrivelserne opdaterede i processen.

- Er det svært i praksis?

HHA: - Det kan det være, ja. Jeg skal ind tidligt i arbejdsprocessen og også sidde med i projekteringsteamet, så der ikke er nogen, der tegner og beslutter noget, som ikke kommer med i beskrivelserne. Efter et projekteringsmøde, hvor det flyver med krav, behov og informationer, går jeg tilbage, samler op og skriver ned, hvad vi skal være opmærksomme på. Man skal forstå, at bygningsbeskrivelser og tegninger er ligeværdige elementer i arbejdsprocessen; mens tegningerne viser geometri og design, konkretiserer beskrivelserne krav, materialer og udførelse.

- Hvordan samkører I det med de digitale byggemodeller?

HHA: - Med BIM [Building Information Modeling, red.] kan vi integrere bygningsdelsbeskrivelserne direkte i den digitale model af bygningen. Det gør arbejdet nøjagtigt og effektivt og betyder, at det er lettere at opfange ændringer og sikre, at alle arbejder med de seneste oplysninger. Det forhindrer også potentielle forsinkelser og ekstra omkostninger. Når det er sagt, synes jeg, at branchen skal passe på ikke at overfokusere på de digitale værktøjer. De er selvfølgelig vigtige, men ret beset er det jo bare tegneprogrammer!

- Hvis du ser på arkitektens tegninger i dag og sammenligner dem med tegninger fra før i tiden, vil du se, at der næsten ingenting står. Førhen sad man jo og skrev på tegningerne – i dag står der blot numre. Hvor 22 fx betyder indervæg, eller tal og bogstaver henviser til et særligt kodesystem, som en bygherre bruger, og man kan bruge internationalt. Når det er helt optimeret, så kan koderne og beskrivelsen skannes på byggepladsen af de udførende.

- Det er vel godt?

HHA: - Både-og. Forstil dig, at du står dernede på byggepladsen med din mobiltelefon og får dine retningslinjer på den måde – som det primære. Det er ikke optimalt, synes jeg. Nogle gange virker det som om, at drømmen for nogle er at kunne stoppe det hele ind i en computer og så kommer der et fuldendt hus ud af det. Uden at skulle røre ved noget. Dét, jeg er optaget af, er mere jordnært: Hvad er huset gjort af? Hvordan sætter vi det sammen og bygger det på bedste vis? Det er en måde at følge designet helt til dørs.

- Men, det ene udelukker vel ikke det andet?

HHA: - Nej, som arkitekter skal vi kunne operere i flere sfærer. Min opgave er at beskrive designet så præcist, at det kan bygges. De digitale værktøjer gør processerne effektive. Jeg tænker i materialer og håndværk nu og her, og det løber også ind i fremtiden og viser hensyn til fremtidige ressourcer. Det gælder alle dele af et hus. Tag fx valg af gulv. Tidligere tiders slidstærke plankegulve er lagt, så de kan genbruges i dag. Fordi de, i modsætning til mange standardgulve, ikke er limet fast, men lagt så de kan pilles op. Jeg er motiveret af dén tankegang – at vi vælger metoder og materialer, som opfylder behovene her og nu, men også er brugbare på lang sigt. Når man hen ad vejen vil ændre på sine huse – for det vil man før eller siden – skal man have tænkt ind i designet, hvordan tingene kan skilles ad og genbruges. Jo bedre, vi alle bliver til det, jo mere bæredygtigt bliver byggeriet.

- Er det dét, som især tiltaler dig ved dit arbejde?

HHA: - Jeg interesserer mig for materialer og ordentligt håndværk. Det er egentlig kernen af det, jeg laver. Og jeg kan lide kontakten med de udførende. Det hænger naturligt sammen for mig – der findes ikke en bygget helhed uden detaljer. For mig handler det om at være omhyggelig med begge dele.

- I stedet for hele tiden at ville bygge noget nyt, som ingen andre har lavet, kan man prøve at finde tilbage til glæden ved at arbejde med detaljen, løse tingene ordentligt, og samarbejde med de udførende om den kvalitet, man ønsker.

Læs flere interviews med Dissing+Weitlings specialister

Kunsten at se både dybt og langt

Spørg brugerne, hvis du vil fremtidssikre dit byggeri

Brodesign med erfarne streger, nyeste teknologier og bæredygtige hensyn