Broarkitekturen rykker ind i Dansk Arkitektur Center

Dansk Arkitektur Center Educatorium Foto Jeppe Sorensen small 06
1. december 2020

Dansk Arkitektur Center (DAC) har netop indviet sit nye undervisningsunivers ”Educatorium”, der har fokus på arkitektur via leg og sansning. I de nye omgivelser kan du finde mini-modeller af Dissing+Weitlings broer.

  • Dissing+Weitling bidrager til DAC's nye ”wall of fame” i "Educatorium" med 3D-printede brodele af stor-skala-broer som Storebæltsbroen, Zweite Hinterrheinbrücke, Stonecutters og Hålogaland. Bromodellerne indgår i det nye undervisningsforløb ”Arkitektur, matematik og broer”, hvor skoleelever kan opnå forståelse for arkitektur, geometrisk tegning, opmåling og konstruktion.

  • Hålogaland model
  • Det nye 'arkitektunivers' er udviklet og designet for og med børn og lægger op til at gæsterne rører ved materialer, udforsker skala og oplever forskellige byggede miljøer. Som noget nyt fokuserer undervisningsuniverset også på den del af arkitekturen, der handler om at forbinde steder og mennesker: Broerne.

  • Lyserød model
  • Med bromodellerne kan børn og unge udforske de uendelige konstruktionsmuligheder, der ligger i forskellige brotyper som hængebroer, skråstagsbroer, flydebroer, cirkelbroer, cykel- og gangbroer og mange andre.


  • Dansk Arkitektur Center Educatorium Foto Jeppe Sorensen small 03
    Wall of Fame med plads til at vise modeller og materialer.
  • Du kan desuden se modeller af Dissing+Weitlings ”Cykelslangen” i den aktuelle udstilling Kids’ City.