Hålogaland-broen
Et vartegn i det arktiske Norge
Hålogaland-broen (Hålogalansbrua) er hurtigt blevet døbt "verdens smukkeste bro" af lokale beboere og broentusiaster.
- Geografi
- Norge
- DK Category
- Vejbroer og tunneller
- År
- 2007 - 2018
- Bygherre
- Narvik Kommune
- Samarbejdspartner
- COWI
- Størrelse
- 1,533 m
Hålogaland-broen (Hålogalansbrua) er hurtigt blevet døbt "verdens smukkeste bro" af lokale beboere og broentusiaster. Den er unik og let genkendelig, og med et hovedspænd på 1.145 meter er den også den længste bro bygget på den nordlige polarcirkel.
Hålogaland-broen inkarnerer et princip, som de fleste arkitekter og ingeniører synes at være enige om; broer skal absolut være funktionelle, sikre og holdbare, men de skal også være elegante og smukke. Når design, funktionalitet og omgivelser går op i en højere enhed, bliver broer et symbol på stedet og en del af den lokale historie og arv. I Hålogaland-broens tilfældet er harmonien fundet og særpræget blandt andet skabt via A-formede tårne og ankerblokke kamufleret i landskabet.
A-formen gør, at kablerne kan hænge i et vinklet plan. Tårnets ben, der står på en elliptisk base, har et simpel, let vinklet, rektangulært tværsnit. Den slanke bro har skubbet til grænserne for det aerodynamiske design.
Design og konstruktion kan samtidig modstå de kraftige arktiske vinde og temperaturudsving. Den er også en mere sikker rejse over fjorden som en del af E6 Narvik-Bjerkvik, Norges primære nord-sydlige motorvej. Den nye forbindelse trækker trafik væk fra en strækning af E6, som tidligere har været plaget af ulykker på grund af laviner og jordskred.