Zweite Hinterrheinbrücke

Dissing+Weitling har tegnet den raffinerede ’lillesøsterbro’, Zweite Hinterrheinbrücke, så den design- og konstruktionsmæssigt akkompagnerer den historiske Erste Hinterrheinbrücke fra 1895 og ikke mindst det omkringliggende alpelandskab i kantonen Graubünden på Albula-ruten.

Togruten er optaget på UNESCOs verdensarvliste, og den naturmæssige og historiske kontekst har sammen med tekniske udfordringer været afgørende for udformningen af den nye broarkitektur.

Bro-ensemble

Zweite Hinterrheinbrücke står på stedet, hvor Rhinens to primære bifloder mødes og flere historiske broer væver sig ind i landskabet. Jernbanebroen er karakteriseret ved et elegant og minimalistisk design, der omhyggeligt tager hensyn til det omkringliggende landskab, og samtidig gør, at den altid ses sammen med den gamle tætliggende bro. De to nabobroer fremstår derved som et ensemble.

Broernes samhørighed kan ses i en minimalisme, der afspejler hvert århundredes stil og teknologi – den nye bro består af et ståltrug båret af V-formede stålarme hvilende på betonpiller, der flugter den gamle bros piller. Broen bærer en jernbane over Hinterrhein-floden og A13-motorvejen, som forøger rejsefrekvensen på ruterne Chur-St. Moritz og Chur-Disentis-Muster.

Dissing+Weitlings brodesign vandt i en åben international konkurrence afholdt af Rhätische Bahn AG i 2015, og broen er realiseret i samarbejde med landskabsarkitekt Hager Partner AG og ingeniørerne Flint&Neill og Walt+Galmarini AG.