Fra briller til byrumsdesign
Dissing+Weitling står bag en meget bred vifte af egne design - alt fra briller til byrumsdesign over medicinsk diagnoseudstyr til møbler, grafisk design og lysudstyr.
Arkitekt og tidligere partner Teit Weylandt, som i knapt 40 år var en del af Dissing+Weitling, stod i spidsen for tegnestuens designteam og havde som også Otto Weitling og Hans Dissing en fortid hos Arne Jacobsen. Ud over at være en direkte, tidslig forbindelse til 'skolen for dansk funktionalisme og minimalisme' i 1950'erne repræsenterede designerne under Weylandts ledelse samme brede tilgang til arkitektfaget som deres forgængere. Han videreførte en designmetodik, der handler om at tage materialer alvorligt, om at prioritere enkle former og have et ønske om at lave ting, der forbedrer folks hverdag.
Designteamet videreudviklede Arne Jacobsen-klassikeren Vola-armaturserie frem til 2005 – som oprindeligt var designet til Nationalbanken i 1969 – men tegnede ellers en meget bred vifte af egne design. Det blev til alt fra briller til byrumsdesign over medicinsk diagnoseudstyr til møbler, grafisk design og lysudstyr. Især lysdesign er stadig en disciplin på tegnestuen, hvor der bliver tegnet skræddersyede løsninger til både broer og bygninger.
Dissing+Weitling har arbejdet med lysdesign fra firmaets fødsel og designer også i dag skræddersyede lysarmaturer og -løsninger til både byrum, bygninger og broer.
En af tegnestuens største designsuccesser er titaniumbrillen – den ultralette og banebrydende brille, der blev udviklet i 1985. Den har modtaget et stort antal internationale designpriser og i dag, mere end 35 år efter den blev tegnet, bliver især AIR-versionen stadig solgt i stort antal over hele verden.
Dissing+Weitling har både tegnet bygninger og industrielt design for Novo Nordisk.
Dissing+Weitling videreudviklede Arne Jacobsen-klassikeren Vola-armaturserie frem til 2005 – som oprindeligt var designet til Danmarks Nationalbank i 1969.
Byrumsdesign
Dissing+Weitling har også designet udstyr til byrummet, blandt andet til bussernes holdepladser – til ventesituationen under buslæskærmen, på bænken, ved infosøjlen med køreplanerne og ved plakatstanderne,
hvor passagerene dvæler ved reklamer og informationer, mens de spejder efter bussen.Byinventaret opstod, da Dissing+Weitling i 1992 blev inviteret til at tegne et system til brug i bymiljøer af forskellig karakter. Byinventarserien blev udviklet, så den var nem at montere og vedligeholde.
Udvalgte designprodukter 1971-1990'erne
● Buslæskærm og stoppestedsudstyr, Trans-Media og More Group Denmark
● Støjskærme, Vejdirektoratet
● Pladsbelysning, Mainz Rådhus, Louis Poulsen
● Udendørsbelysning, Novo Nordisk, Louis Poulsen
● Møbelserie, BASE
● Belysning m.m., Snapstinget, Folketinget
● RA-serien, belysningsarmaturer, Arkilux
● Loftsbelysning m.m., Novo Nordisk
● Kontorbelysning, Goethe-Universität
● AIR Titanium, brille, Lindberg Optik
● AIR Titanium Rim, brille, Lindberg Optik
● Frimærkeserie, Post Danmark A/S
● Papirlinie, Aarhus Universitet
● SignLine skiltesystem, Forzaflex
● Visitor videokonferencesystem, Part4
● Skiltning, Rødovre Rådhus
● Gamma Kamera, Provivo T210 ADAC, Laboratories
● Konferencestol, PP Møbler
● Inform Tavlesystem, Jørgen Rasmussen
● Armarturserie, Vola
● Bestikserie, Fiskars (tidl. Raadvad)
● Tidszone-ur, Global Watch
● Radioisotop-scanner, Lysotec-TM, Novo Dianostic System A/S Design
● Memolog diagnoseudstyr, Novo Dianostic System A/S Design
● DW Lygtesystem, Louis Poulsen & Co. A/S
● Novo Memolog 600-System, bærbar dataopsamlingsenhed
● Novo Diagnostic System
● Indretningsdesign, to advokatkontorer, advokaterne Jarding & Kyed
● Smykkegalleriet Tactus, butiksdesign, guldsmed Tina Skronski