Glostrup Rådhus

Borgere og kommune i øjenhøjde

Dissing Weitling glostrup rådhus 2008 view from garden dw

Dissing+Weitling har stået for tilbygning og indretning af Glostrup Rådhus, som oprindelig er tegnet af Arne Jacobsen.

  • Glostrup, Danmark
    Tilbygninger
    2004 - 2014
  • Bygherre
    Glostrup Kommune
    Samarbejdspartnere
    Eduard Troelsgård
  • Glostrup Rådhus har været i hænderne på Dissing+Weitling af flere omgange. Som Arne Jacobsens ’arvtagere’ har vi arbejdet med tilbygning, ombygning og nyindretning af bygningen – i tråd med den historiske arkitektur og hensigten at skabe gode mødeformer mellem kommunes personale og borgerne.

    Til Arne Jacobsens bygning fra 1958 har vi tegnet ombygning og nyindretning af stueetagen inklusive reception, rum til uforstyrrede møder og nye adgangsforhold til Glostrup Borgerservice.

    Vores grundtanke er at skabe rammer, der bringer borgere og personale i øjenhøjde. Stueetagens rum og funktioner er analyseret i tæt samarbejde med en brugergruppe bestående af borgere og medarbejdere fra kommunen.

  • Dissing Weitling glostrup rådhus 2008 exterior view dw
  • Resultatet er et åbent, imødekommende rum med god plads til bevægelse. Skranker er afløst af fleksible, fritstående receptions-øer, og en snæver gang med ventestole uden for hvert kontor er nu et åbent modtageområde med computere til frit brug, stor informationsskærm, børnehjørne og et sted til vand og kaffe. Reoler i taljehøjde fungerer som afskærmning mellem de enkelte arbejdspladser, samtidig med at hele rummet kan overskues fra stående højde.

    Bygningen er tilgængelig med et nyt handicapvenligt indgangsplateau med vindfang.

    Tilbage i 2004 stod Dissing+Weitling for en 11.000 m² stor tilføjelse i glas og stål, som kobler sig på den eksisterende rådhusbygning via en gangbro. Den nye bygning omfatter byrådssal og kontorer til kommunen samt finanscenter til Danske Bank.

  • 431 308622