Dragør Rådhus
Arkitektonisk overblik, samling og gode materialer på Dragør Rådhus
Udvidelsen af Dragør Rådhus samler flere bygningsafsnit fra forskellige aldre, skaber overblik og rum til nye servicefunktioner til møder med borgerne.
- Geografi
- Dragør, Danmark
- DK Category
- Arbejdsmiljø og uddannelser, Tilbygninger, Transformationer
- År
- 2000 - 2001
- Bygherre
- Dragør Kommune
- Samarbejdspartnere
- Eduard Troelsgaard / NCC Danmark
- Størrelse
- 500 m²
Dragør Rådhus er af Dissing+Weitling udvidet og ombygget, så det understøtter kommunens fysiske og organisatoriske rokade af administrative afdelinger. Rådhuset huser nu borgerservice, en ny forhal og nye mødelokaler.
Bygningen ligger i rådhusets tidligere ankomstgård og er omkranset af forskelligartede bygningsafsnit fra tre årtier. Den nye forhal samler – via en glasoverdækket randzone – alle tidligere knopskydninger og understreger sammen med pladsudformningen den nye indgang.
Dragør Borgerservice tegner sig som en stor ø i rådhusets forhal. Et specialtegnet møbel har alle servicefunktioner samlet i en kvadratisk figur, der har tilgang fra alle sider. I randzonen ligger mødelokaler i glasbokse, hvor borger og medarbejder kan holde et uforstyrret møde.
Materialerne og udtrykket eksklusivt, og indretningen giver et godt overblik samt mulighed for bevægelse i ventetiden. Materialerne er ædle som blandt andet oregon pine, sort indfarvet mdf, glas, stål og sort læder. Resultatet er et harmonisk samspil mellem varme og kolde farvetoner.