Ny Arne Jacobsen-udstilling afslører ukendte sider af designarven

Aj tegning
13. maj 2020

Dissing+Weitling indgår i Trapholts nye udstilling som de juridiske ’arvtagere’ af Arne Jacobsens arkitektur og har mødt museumsinspektør og kurator Katrine Stenum.

  • Når design- og kunstmuseet Trapholt til september slår dørene op for den hidtil største udstilling om arkitekt Arne Jacobsen, venter nye indsigter i hans forhold til kunstverden såvel som i eftertidens forvaltning af hans værk.

    D+W: - Der har gennem tiden været en del Arne Jacobsen-udstillinger, både i Danmark og internationalt. Hvordan bliver Trapholts udstilling anderledes?

    KS: - Den har først og fremmest et designmæssigt fokus. Samtidig viser vi, hvordan han arbejder, hans kreative proces, forhold til kunstverden, plads i samtiden og hans møblers relation til udviklingen af den danske velfærdsstat. Udstillingen på Trapholt bliver den største og mest omfattende Arne Jacobsen-udstilling i nyere tid, og udmærker sig ved at have gravet mindre kendte genstande og projekter frem, der rækker langt ud over Ægget, Svanen og skalstolene.

    D+W: - Samtidig vil udstillingen også belyse, hvordan Arne Jacobsens design og arkitektur er blevet forvaltet efter hans død. Hvorfor er det vigtigt?

    KS: - Udstillingen strækker sig fra Arne Jacobsens fødsel i 1902 til i dag. Det er interessant at undersøge og forstå, hvad der sker i perioden efter hans død. Fortællingen om Danish Modern lever jo i bedste velgående i dag, og mange køber møbler og brugskunst fra den periode. Hvorfor gør vi det? Danmark som designnation er i høj grad formet af den tid, hvor Arne Jacobsen har størst succes, og i dag bekender vi os til den æstetik, som han og flere andre udviklede i perioden. Samtidig oplever design fra midten af det 20. århundrede en renæssance i dag, og mange producenter har de seneste år oplevet stor fremgang og interesse for genstandene. Det, synes vi, er interessant.

  • Myren 3
    Trapholts Arne Jacobsen-udstilling har gravet genstande og projekter frem, der rækker ud over Ægget, Svanen og skalstolene.
  • - I et afsnit i udstillingen, der hedder ”Arven efter Arne Jacobsen”, præsenterer vi fortolkninger, markedsføring og initiativer i tiden fra 1971-2020, som viser, hvordan fortællingen om Arne Jacobsen er blevet holdt i live, og hvordan den har udviklet sig over tid. At tegnestuen fortsætter, om end med nyt navn - Dissing+Weitling - har været med til at sikre Arne Jacobsens arkitektoniske arv, både i form af færdiggørelse af konkrete projekter, men også i form af den arbejdskultur, som fortsat eksisterer på tegnestuen i dag. Det er takket være ildsjæle som Hans Dissing og Otto Weitling, at vi i dag har bevaret så vigtig en del af vores kulturarv.

  • "Det er takket være ildsjæle som Hans Dissing og Otto Weitling, at vi i dag har bevaret så vigtig en del af vores kulturarv."

    Museumsinspektør Katrine Stenum, Trapholt

  • Dissing+Weitling, Danmarks Nationalbank, forhal
    Otto Weitling overtog arbejdet på Danmarks Nationalbank allerede fra etape 2.
  • D+W: - Arne Jacobsens forhold til kunst og hans egen kunstneriske åre kommer også i fokus. Kan du afsløre, hvad det nye er i den sammenhæng?

    KS: - Arne Jacobsen havde et meget nært forhold til kunstverdenen. Han var kunstsamler og selv udøvende tegner og maler. I 1950’erne engagerer han sig i en kunstgruppe i Frankrig ledet af Fernand Leger og Andre Bloc, der samler arkitekter og kunstnere i et fælles mål om at opnå symbiose mellem kunstarterne. Man mente, at det var nødvendigt i opbygningen af det nye europæiske samfund efter 2. Verdenskrig at tænke større samhørighed mellem arkitektur og kunst. Den ideologi bekender Arne Jacobsen sig til, da han underskriver gruppens manifest.

    - Når vi kigger på hans arbejde op til projektet i Frankrig og også efter, er det tydeligt at se, at han arbejder aktivt med kunst i sin arkitektur. Nogle gange er han selv udøvende kunstner i sine projekter, andre gange sørger han for selv at kuratere, hvad der skal med – som eksempelvis Preben Hornungs store vægmaleri på Rødovre Rådhus. Samtidig er det uhyre interessant at se på hans egen kreative proces; han arbejder i høj grad kunstnerisk, når han skal i gang med et nyt projekt.

  • Dissing Weitling arne Jacobsen fotograf
    Arne Jacobsen var et menneske, der sugede verden til sig, og som ikke var bleg for at hente inspiration uden for, hvad man kunne forvente af en arkitekt.
  • D+W: - Udstillingen tematiserer også begrebet ”Danish Modern” og den danske designkanon?

    KS: - Ja, udstillingen hedder ”Arne Jacobsen designer Danmark”. Arne Jacobsen er en af de arkitekter, der er med til at give det nye samfund æstetisk form. I løbet af sin karriere sætter han sit præg på Danmarks offentlige rum med rådhuse, skoler, et bibliotek og virksomhedsdomiciler, som han ikke blot tegner omridset af, men designer ned til mindste detalje. I institutioner som Munkegårdsskolen i Vangede (1955) og Rødovre Rådhus (1956) møder Danmarks borgere Arne Jacobsens æstetik i sin rene form gennem store totalindretninger, hvor hver en detalje er formgivet, farvelagt eller udvalgt af arkitekten selv.

  • Rodovre Raadhus
    Dissing+Weitlings bidrag til den moderne rådhushistorie trækker tråde tilbage til forgængeren Arne Jacobsen og dennes tegnestue, som står bag blandt andet Rødovre Rådhus.
  • - Eftertidens fortælling om dansk design eller ’Danish Modern’ bygger i høj grad på drømmen om det gode liv. I producenternes markedsføring bliver der lagt vægt på møblernes funktionalitet, gode håndværk og holdbarhed. Derudover refererer de til en særlig skandinavisk livsform, og møblerne omtales ved flere lejligheder som ’demokratiske’. Her får møblerne et betydningslag, der lægger sig tæt op ad den tid og det nye samfund, de oprindeligt var en del af.

    Arne Jacobsen designer Danmark” åbner på Trapholt den 20. september 2020. Den 900 kvadratmeter store udstilling er kronologisk kurateret i 6 overskrifter, der tilsammen dækker perioden fra 1902-2020. Udstillingen præsenterer et bredt udvalg af arkitekturmodeller, møbler, lamper, brugskunst, akvareller, tekstiler, fotos og filmoptagelser.