Dissing+Weitling og rådhusarkitekturen

Dissing Weitling glostrup rådhus 2008 view from garden dw
14. maj 2020

Dissing+Weitling har gennem årtier arbejdet med den arkitektoniske rådhusgenre - videreført sin arv på området fra Arne Jacobsen og tilpasset sine løsninger til moderne brugerbehov.

  • Rådhusene står som interessante vidnesbyrd om, hvordan vi gennem tiden har indrettet vores samfund, opfattet folkestyret og ikke mindst samspillet med borgerne. I kommunerne har rådhusene haft vigtige, samlende funktioner og har typisk manifesteret sig som pompøse byggerier, der signalerede en vis afstand mellem bystyre og borgere. I nyere tid er de pyntede eller magtfulde designudtryk – tårne, urer, tunge indgangspartier og andet – vekslet til åbne medborgerhus-agtige rådhuse, hvor kultur, erhvervsliv, sundhed og administration smelter sammen.

    Arven

    Dissing+Weitlings bidrag til den moderne rådhushistorie trækker tråde tilbage til forgængeren Arne Jacobsen og dennes tegnestue, som står bag blandt andet det ikoniske Aarhus Rådhus, Rudersdal Rådhus, og senere også Rødovre Rådhus, Glostrup Rådhus og Mainz Rådhus i Tyskland. De står som eksempler på velfærdssamfundets nye bygningstype af veludstyrede, arkitekttegnede kommunale bygninger, der tog fart i Danmark omkring 1960’erne. De er praktisk optimerede huse til borgerne – i gode materialer og rene linjer.

  • Dissing Weitling Rathaus Maintz
    I Mainz i Tyskland ligger et rådhus tegnet af Arne Jacobsen 1968 og opført af Dissing+Weitling i 1970-73.
  • Rådhuset i dag

    I dag formulerer kommunerne typisk sine ønsker til nye og ombyggede rådhuse med ord som ’åbent’ ’imødekommende’, ’fleksibelt’, ’publikumsrettet’ og ’bæredygtigt’ design – ord, der bærer de demokratiske kerneværdier i sig og signalerer borgerservice i øjenhøjde. I tre aktuelle udbud for henholdsvis Vordingborg Rådhus, Rødovre Rådhus og Rådhus Hjortespring ses tendensen; ordene indgår i udbudsteksterne og illustrer, at ønskerne til et rådhus i dag drejer sig om lighed og den rette balance mellem administration og borgerservice, mellem indadvendte og udadvendte funktioner. I de senere år er rådhusarkitekterne også blevet dygtige til at designe fleksible og multifunktionelle rum, der opfylder krav til ikke-kommunale funktioner, som fx erhverv eller bolig, der kan være med til at sikre et økonomisk grundlag for de nye byggerier.

  • Aarhus Raadhus AJ Drawing Kunstbib
    Aarhus Rådhus havde i første omgang ikke det traditionelle rådhustårn, hvilket skabte protester i offentligheden og endte med at Arne Jacobsen og Erik Møller måtte tilføje tårn og rådhusur.
  • Glostrup Rådhus

    Flere af Dissing+Weitlings rådhus-projekter afspejler disse demokratiske strømninger, hvor borgerne er i centrum og disponering og indretning med transparente og varme materialer inviterer brugerne tættere på kommunens maskinrum. Et eksempel er Glostrup Rådhus, som har været i hænderne på Dissing+Weitling af flere omgange. Til Arne Jacobsens bygning fra 1958 har Dissing+Weitling tegnet ombygning og nyindretning af stueetagen inklusive reception, rum til uforstyrrede møder og nye adgangsforhold til Glostrup Borgerservice. Stueetagens rum og funktioner er åbne, fleksible og designet under hensyn til brugernes behov – såvel borgernes som medarbejdernes.

  • Dissing Weitling dragør rådhus exterior view dw
    Dragør Rådhus.
  • Dragør Rådhus

    Også Dragør Rådhus blev i 2001 udvidet og ombygget af Dissing+Weitling til mere ’publikumsrettede’ faciliteter. Ombygningen understøttede kommunens fysiske og organisatoriske rokade af administrative afdelinger og huser nu borgerservice, en ny forhal og nye mødelokaler. I forhallen findes Dragør Borgerservice, hvor et specialtegnet møbel samler alle servicefunktioner i en kvadratisk figur, der har tilgang fra alle sider. I randzonen ligger mødelokaler i glasbokse, hvor borger og medarbejder kan holde uforstyrrede møder. Det er praktisk og uprætentiøst og udstråler en imødekommende kommune og administration.

  • ”De [Rådhusene, red.] er mikroudgaver af velfærdssamfundet, og hvad velfærdssamfundet vil med os”.

    Pablo Llambias, forfatter

  • Spørgsmålet er nu, hvordan fremtidens rådhuse tager sig ud? Hvilke rammer er der brug for i en tidsalder, hvor kommunens opgaver digitaliseres, forvaltningen arbejde og afgørelser er transparente og borgerservice forventes at foregå nemt, effektivt og døgnet rundt?

    Hos Dissing+Weitling er partner og arkitekt Daniel Hayden ikke i tvivl om, at kommunernes borgerservice og administration også i fremtiden vil have brug for mursten:

    - Kommunernes administration vil stadig have brug for at møde os, selvom digitaliseringen selvfølgelig har ændret rigtigt meget og gjort mange fremmøder på rådhuset og i borgerservice overflødige. Jeg tror faktisk, vi bliver mere kvalitetsbevidste som borgere og forholder os mere kritiske og mindre autoritetstro til den service, vi oplever. Og det gælder også i forhold til de rum, hvor vi bliver taget imod i det offentlige. Jeg tror oplevelsen af omsorg og nærhed bliver afgørende i en tid, hvor mange ekspeditioner foregår på distancen. Som arkitekter kan vi sørge for rammer, der er indbydende, funktionelle og behagelige at være i uanset om vi arbejder et sted hver dag, eller kommer forbi en gang i mellem. Samtidig er vi optaget af, at arkitekturen og indretningen skal være af en sådan kvalitet, at den kan ’genbruges’ eller transformeres, når der opstår nye behov hos brugerne.

    Ny Arne Jacobsen-udstilling afslører ukendte sider af designarven