5 skarpe svar fra bæredygtighedslederen

– Hvad forstår du som arkitekt og bæredygtighedsleder ved bæredygtigt byggeri?

– Bæredygtige tiltag kan tage sig ud på mange måder – heldigvis! Når noget kaldes bæredygtigt, skal det på en eller anden måde hæve sig over standard-byggeri og være eksperimenterende i forhold til gængse løsninger. Det betyder, at vi ikke bare skal lave green washing, bygge som vi plejer, sætte en etikette på bagefter og kalde det 'bæredygtigt’.

– Når arkitekturen bør eksperimentere, er det fordi, der ligger et stort potentiale i at arbejde mere bæredygtigt med byggeri. Vi må ved hvert projekt spørge hinanden om, hvordan vi vil bo og arbejde i fremtiden? Kan vi bygge med andre komponenter? Findes der uudnyttede ressourcer, fx materialemæssige eller økonomiske? Kan vi lave et sundere indeklima uden at gå på kompromis med overfladernes taktilitet og kvalitet? Uanset, må vi flytte på grænserne for, hvordan vi bygger NU, for at kunne forstå arkitekturen som mere bæredygtig.

– Størstedelen af byggebranchen arbejder ud fra certificeringsordningen DGNB. Hvad er fordelene ved at DGNB-certificere et byggeri?

– DGNB er tilpasset de danske normer og standarder og derfor får bygherre med en DGNB-certificering vurderet sit projekt op imod det marked. der bygges i. Men der er flere fordele ved en DGNB-certificering: For det første sætter det bæredygtighed på formel – det er en slags point-jagt på kryds og tværs henover de forskellige elementer, som byggeri består af. Det betyder for det første, at ikke 2 DGNB-byggerier er ens, men, at vi som arkitekter - og jeg som bæredygtighedsleder – må tage udgangspunkt i det enkelte projekts potentiale og koncept og forme en strategi her ud fra.

– For det andet sikrer DGNB, at bæredygtighedstiltag integreres holistisk i projektet og det er ikke muligt at lade en hovedgruppe som fx ‘miljø’ falde helt igennem, fordi der fokuseres på noget andet. Det skaber et bredt fokus og er med til at hæve niveauet over hele linjen. En certificering med DGNB er også med til at fastholde bygherres ambitionsniveau, fordi alle på rådgiverholdet ved præcis, hvad der skal leves op til, når DGNB-auditoren har lavet en plan.

– DGNB sikrer projektets kvalitet igennem et helt projekt-liv, der kan være turbulent og fuld af udforende elementer, som sparerunder, tidspres eller udsættelser.

– Kan det for bygherre lade sig gøre at forene ambitioner om bæredygtig arkitektur med hensyn til bundlinjen?

– Alt tyder på, at arbejdet hen imod mere bæredygtigt byggeri er økonomisk fordelagtigt; det kan udlejes, eller sælges til en højere pris, fordi markedet efterspørger det – og det viser sig også at have kortere liggetider end andet byggeri. Inden for DGNB er totaløkonomi et emne for sig – og et kriterie, som endda vægtes meget højt. Det betyder jo, at vi kigger på bygningens pris over hele dens levetid – og det bliver derfor mindre attraktivt at vælge en løsning, som fx er billig rent anlægsmæssigt, men som er alt for dyr i drift eller i udskiftninger henover bygningens levetid. Det gør tit arkitekter glade, fordi det giver mening at vælge en højere kvalitet på fx et specifikt materiale – og dermed er der symbiose mellem bygherres pengepung og arkitektens begejstring.

Kan certificering og arkitektoniske visioner forenes?

– Ja bestemt! Det mest bæredygtige vi kan være med til skabe som arkitekter må pr. definition være det, som ingen i fremtiden nænner at rive ned. Og hvis det skal være tilfældet, skal den arkitektoniske kvalitet simpelthen være i top. Mennesker skal elske de rum, vi skaber – for deres lys, lyd og luft – og for deres rummelige kvaliteter, fleksibilitet, taktilitet og funktionelle løsninger – og helst selvfølgelig alle disse på en gang! En certificering handler heldigvis også om de klassiske arkitektoniske kvaliteter i den store DGNB-point-jagt. Men i nogle projekter kan det også sagtens give mening at gå efter en DGNB-diamant for netop at honorere den særlige arkitektoniske kvalitet – ovenpå en DGNB-certificering, uanset sølv, guld eller platin.

– Den globale byggeindustri er en kendt klimasynder og også i Danmark er der stor plads til forbedring – byggeriet står her hjemme for cirka 40 procent af det samlede energiforbrug. Hvad skal der efter din mening til, før vi for alvor vil se en mere bæredygtig byggebranche?

– Vi skal udfordre den måde, vi bygger på! I fremtiden kommer vi til at at se meget mere på livscyklusanalyser på byggevarer. Livscyklusanalyser fortæller os hvilke miljøpåvirkninger, der er tale om – uanset om vi kigger på et helt byggeri, en bygningsdel eller et særligt materiale. Når vi for eksempel skal vælge overflader – fx en facadeplade – hvorfor så ikke også tage med i betragtningen hvilke miljømæssige påvirkninger det har haft at få den produceret? I forvejen kigger vi på pladens pris, holdbarhed, farve osv.

– Også i bygningernes hovedkonstruktion er der virkelig meget at spare miljømæssigt, fordi der simpelthen er meget af det. Vi skal øve os i at bygge i træ igen – det er et stærkt byggemateriale, som har store miljømæssige fordele.

– Og så skal vi blive bedre til at udnytte de byggevarer som rives ned. Det er en stor udfordring, som branchen står overfor. Som situationen er nu, er det svært at skabe materiale-pas, som på en sikker måde kan angive hvilke materialer, der er tale om og hvilken behandling, de har fået i deres levetid.

Læs mere

Et ualmindeligt alment boligbyggeri, DBI, Brand og Sikring - 4/2018

Træ versus beton, Fagbladet Boligen – 6/2018, side 18-19.