Xiamen Bicycle Skyway
Kinesisk ’cykelslange’ løfter cykling i Xiamen
Xiamen Bicycle Skyway løser et pragmatisk transportrelateret problem, imødekommer manges behov og fremmer cyklisme.
- Geografi
- Xiamen, Kina
- DK Category
- Fodgænger- og cykelbroer
- År
- 2016 - 2017
- Bygherre
- The City Government of Xiamen, Xiamen Municipal Planning and Design Administration
- Samarbejdspartnere
- JSTI Engineering / CSCEC Steel Structure
- Størrelse
- 7,6 km
- Præmieringer
- Liveable Cities, Danish Design Award, 2019 / National Habitat Award, Living Environment in China, Ministry of Housing and Urban-Rural Development, 2017
- Fotograf
- Ma Weiwei
Xiamen Bicycle Skyway er verdens længste cykelbro og Kinas første forhøjede cykelsti. Den er samtidig en sikker, sund og sjov oplevelse for borgerne i Xiamen og et svar på problemer med øget biltrafik og forurening.
Xiamen Bicycle Skyway løser et pragmatisk transportrelateret problem, imødekommer manges behov og gør det lettere at vælge cyklen fremfor bilen. Cykelbroen er løftet over en travl trafikeret vej, og er forbundet med fodgængerbroer, ramper, rundkørsler, cykelparkering og pavilloner til cykelstationer.
Xiamen Bicycle Skyway er 7,6 kilometer lang og 4,8 meter bred. Den løber langs og under byens eksisterende overhead BRT skyway, og dækker dermed byens fem store boligområder og tre forretningssteder. Der er 11 indgange på cykelbroen, som er forbundet med 11 busstationer og 2 metrostationer.
Prisvinder
Projektet har fået internationale roser i medier som Forbes, The Guardian, ArchDaily, Fast Company med flere og er udtaget til Bicycle Architecture Biennale 2019. I 2019 vandt projektet også i den nye kategori Liveable Cities i Danish Design Award 2019, som en løsning, der har ”en positiv indvirkning på bymiljøet og økologien ”.
”Xiamen Skyway løser en meget kompleks arkitektonisk og infrastrukturel udfordring: Den bringer nyt liv til en tidligere øde bydel og integrerer flere forskellige former for trafik. Danske arkitekter har genoplivet en fast bestanddel af dagliglivet i Kina – cykelkulturen – i en ny kontekst. Designkvaliteten er imponerende for et projekt på denne skala, og Skyway er i det hele taget et glimrende eksempel på, hvordan det danske design DNA kan tilpasses forskellige lokalmiljøer.”