Osman Gazi-broen
Styrket sammenhæng mellem Izmir og Istanbul
Den tyrkiske signaturbro over Marmarahavet, Osman Gazi-broen, er en opgradering af sammenhængskraften mellem regionerne i Tyrkiet.
- Geografi
- Izmit-bugt, Tyrkiet
- DK Category
- Vejbroer og tunneller
- År
- 2010 - 2016
- Bygherre
- State of Turkey - IHI Corporation
- Samarbejdspartner
- COWI
- Størrelse
- 2,7 km
Osman Gazi-broen reducerer rejsetiden mellem Istanbul og Tyrkiets vestlige provinser dramatisk; den 421 kilometer lange motorvejsstrækning skærer rejsetiden mellem Izmir og Istanbul ned fra 10 timer til cirka 4 timer. Samtidig betyder kombinationen af ny bro og motorvej, at køretiden mellem landets travle Sabiha Lufthavn og den østlige Bursa-provins nu er på mindre end en time.
Elegant og stærkt design
Osman Gazi-broen er den fjerde længste hængebro i verden med et hovedspænd på 1.500 meter. Den er designet til at modstå jordskælv og til at give bilisterne en flot udsigt over landskabet.
Broens kantbjælke har en aerodynamiske form med en opbygning, som ser ud som et elegant bånd, der svæver over vandet. Samtidig har vi designet bropillerne og ankerblokkene i relation til hinanden, så broen syner let og elegant. Bilister har en smuk udsigt til de enkle, karakteristiske tårne; designet af den transparente vindskærm bevarer udsigten over det omkringliggende bakkede landskab.
Den tyrkiske signaturbro er opkaldt efter Osman Gazi, grundlæggeren af det Osmanniske Rige.