Mötesplats Nacka

Nyt trafikknudepunkt til byudvikling i Stockholm

Dissing Weitling Mötesplats Nacka model

Mötesplats Nacka bliver et nyt byområde i den stockholmske forstad Nacka med en tilhørende ny station Nacka C. Dissing+Weitling har udviklet projektets underjordiske infrastruktur, der sikrer hurtig og nem adgang til både bus og metro.

  • Stockholm, Sverige
    Offentlige rum og stationer
    2017 - I proces
  • Bygherre
    Nacka Kommune, Trafikförvaltningen og Trafikverket
    Samarbejdspartner
    ÅF Infrastructure AB
    Størrelse
    36.000 m²
  • Projektet viser, hvordan vi arbejder med integrerede og brugervenlige mobilitetsløsninger i byen, og vi står for at designe stationens busterminal og tunnel.

    En motorvej gennemskærer i dag det centrale Nacka, og som en del af projektet Mötesplats Nacka omlægges trafikken fra fritlagt vej til tunnel. Den nye busterminal bliver placeret ved siden af tunnellen et niveau under jorden, og herunder anlægges metrostationen to niveauer under jorden. Trapper, rulletrapper og elevatorer vil forbinde de forskellige niveauer, der sikrer et brugervenligt flow med korte afstande mellem transportmidlerne. Busterminalen og tunnellen får et samlet areal på omkring 36.000 m², og Nacka C bliver metrolinjens nye endestation. Metroen er planlagt til at åbne i 2026-2027.

    Ovenpå stationen opstår der et nyt rum af muligheder, hvor Mötesplats Nacka kan etableres som byens nye centrum. Bydelen er planlagt som et levende kvarter med plads til erhverv, boliger og parker, der kan nås, uanset om du går, cykler, kører bil eller benytter offentligt transport.

  • Dissing+Weitling, Mötesplats Nacka, snit