Hong Kong-Zhuhai-Macau Link
Designforslag til en symbolladet og harmonisk signaturbro
Designforslaget fremhæver mødet mellem forskelligartede komponenter og fungerer som et symbol på menneskets samarbejdsevner – ”joining forces to reach a higher goal”.
- Geografi
- Hongkong, Kina
- DK Category
- Vejbroer og tunneller
- År
- 2009 - 2009
- Status
- Konkurrence
- Bygherre
- Highway Department of Hong Kong
- Collaborators
- COWI
Hong Kong-Zhuhai-Macau-forbindelsen indeholder en række markante konstruktioner; Jiuzhou bro, Jianghai bro, Qingzhou bro samt de to kunstige øer, der er forbundet via tunnelen. Qingzhou bro udgør forbindelsens hovedspænd, og øerne er de to ikoner, der er synlige fra indflyvningen til Hong Kong. Det arkitektoniske design relaterer sig til de tre regioners forskellige historie.
Designet
Designet har en blød, kurvet linjeføring, som skaber et varierende panorama og fremhæver hovedelementerne - skråstagsbroen, de extra-dosed spænd og de to øer. Det sammenhængende design tager hensyn til både formgivning. økonomi, effektive konstruktioner og langtidsholdbare byggemetoder.
Forbindelsen består af 70 meter lange viadukter samt 110 meter lange viadukter med varierende dragerhøjde. En 220 meter lang multifags extra-dozed bro (Jiuzhou broen), en 220 meter lang to-pylons extra-dozed bro (Jianghai broen) og en enkel-pylons 2x350 meter skråstagsbro (Qingzhou broen).
Skråstagsbroen har et split dæk, som gør, at den høje enkle pylon er placeret centralt mellem de to dæk. Pylonen har et vertikalt spor over dækket, som giver den et karakteristisk udtryk af elegance og lethed. Sporet afsluttes med glas og et lyselement i toppen, som fremhæver formen om aftenen og natten.
Design med plads til aktiviteter
Forslaget er et tidligt eksempel på en tendens, som kun er blevet stærkere med årene: Broer skal være destinationer med plads til rekreative oplevelser og fritidsaktiviteter; en stor grøn konstruktion rejser sig fra de nordlige, østlige og sydlige yderkanter af øen og kulminerer i en glasfacade vendt mod en promenade på vestsiden. Her er plads til akvarium, restauranter og butikker.
Visualisations