Huangmaohai bro

Unikt brodesign til Guangdong

Huangmaohai 9 web

Huangmaohai brodesign er unikt og slankt med en struktur med tre tårne, som aldrig er set i Kina før.

  • Kina
    Vejbroer og tunneller
    2019 - I proces
  • Bygherre
    Guangdong Provincial Highway Company
    Samarbejdspartnere
    Huangmaohai Link Office / HPDI Guangzhou
    Størrelse
    31 km
  • Til vigtige centrum for handel- og industri i Guangdong har Dissing+Weitling tegnet Huangmao Hai-broen, sammen med sine kinesiske partnere.

    Det storstilede projekt og vartegn positionerer regionen, og er samtidig et eksempel på højteknologisk ekspertise inden for dansk-kinesisk brodesign.

  • Huangmaohai 3
    Photo: HPDI, Feng Zhuzi
  • Designet – unikt, stærkt og minimalistisk

    Dissing+Weitling står bag Huangmaohai-broen - det nye vartegn i Guangdong-regionen i Kina, som er et af de vigtigste centre for handel og industri i verden.

    Skråstagsbroer i stor skala består typisk af en enkelt eller to pyloner med ét hovedspænd. Huangmaohai-broen er anderledes; indretningen af sejlkanalerne i floden gør det oplagt at introducere tretårnsstrukturen. Denne type design og struktur er ikke tidligere set i Kina i denne skala.

  • Huangmaohai 8
  • Designet

    Pylonerne står solidt forankret i floden og slankes mere og mere mod toppen. De ender i et karakteristisk fyrtårn, der afslutter skulpturen. Designet er yderst rationelt – minimalistisk – og fremstår som en serie lysende skulpturer i flodens åbne havlandskab.

    Krydsningen af stagene fra den midterste pylon med stagene fra sidepylonerne giver stivhed og stringens i brokonstruktionen, foruden en effektiv håndtering af tyfonkræfter.

  • Huangmaohai 6
  • En holistisk brofamilie

    Foruden designet af ’moderbroen’ står Dissing+Weitling også bag designet af en række mindre broer med forskellige spændvidder og dragertyper.

    Hver enkelt er omhyggeligt designet til at matche de individuelle forhold og samtidig passe optimalt ind i helheden. Overgangene mellem broerne giver et æstetisk og jævnt skift inden for en familie af broer.