Carlsberg Museum
Ombygning skaber balance mellem fortid og nutid
Transformationen af Carlsberg Museum understøtter bryggeriets enestående historie.
- Geografi
- København, Danmark
- DK Category
- Transformationer, Kultur
- År
- 2009 - 2012
- Bygherre
- Carlsberg Museum
- Samarbejdspartner
- Solrød Møbel- og Maskinsnedkeri
- Størrelse
- 450 m²
Carlsbergs repræsentation, konferencer og møder er nu samlet i det fredede hus, hvor materialer og farveholdning giver gæster indtryk af grundlægger J.C. Jacobsens ånd.
Restaureringen har forvandlet museet til et nutidigt konferencecenter med restaurant, loungebar og mødelokaler i historiske rammer. Stedet er gearet til forskellige aktiviteter både dag og aften og med besøg af små og store grupper.
Vi har ført lokalerne tilbage til en historisk farveskala, der understreger stedets elegance og skaber sammenhæng mellem gulve, paneler, kassettelofter, friser og skulpturer.
De tilførte møbler er moderne klassikere, som indordner sig de karakterfulde rammer, men samtidig tilføjer et nutidigt udtryk. Mørke møbler danner en rolig kontrast til de farvemættede vægge og terrazzogulve. En specialdesignet sofabænk giver balance og intimitet i restauranten.