Farvesætningscase: Observatoriebygningen, Botanisk Have
- Date published
- 15. maj 2023
Observatoriebygningen fra 1859 står nu restaureret og klædt i nye, afstemte farver – se farvesætningscasen her.
Observatoriebygningen, som er fredet, har været igennem en nænsom istandsættelse fra kælder til kuppel. Alt fra overflader, gulve, tekøkkener og badefaciliteter, til installationsarbejder på alle etager står klar, og de bærende kulturhistoriske og arkitektoniske værdier er identificeret og revitaliseret.
De renoverede overflader og den nye farve- og lyssætning, accentuerer rumoplevelsen og understøtter husets unikke karakter, således at bygningen nu har en samlet og helt særlig identitet.
Læs mere om processen og renoveringsteamets overvejelser i farvesætningscasen.
Dissing+Weitling har arbejdet sammen med Slots- og Kulturstyrelsen, Københavns Konservator, Niras, malere og andre håndværkere gennem hele processen, foruden med Københavns Universitet og de kommende brugere af bygningen.
Temperamalingen er svær at påføre for en homogen overflade, og de forskellige farver har forskellige konsistens. Desuden er holdbarheden af overfladerne sårbar, da malingen skal påføres vådt i vådt, som igen gør det svært at udføre reparationer. Farvearkæologi og ruminddeling
Farvearkæologi og historiske bygningsanalyser har gjort det muligt at identificere de oprindelige pigmenter og bindemidler i vægmalingerne. Samtidig har transformation- og renoveringsteamet studeret de oprindelige tegninger og spor i bygningen, for at danne sig et billede af det levede liv og måden hvorpå farverne har understøttet dette.
Den centrale fløj og mellemfløjene var oprindelig forbeholdt brugen af de særlige astronomiske instrumenter, og materialer og farver var afpasset forskningsarbejdet, så der ikke slap forstyrrende lys ind. De højloftede rum, med mørke ornamenterede trælofter og vægge, var farvesat i en dyb, rød Dodenkop. I nyere tid er mellemfløjene ombygget til mindre kontorrum ved et indskudt etagedæk.
Den karakteristiske røde er i dag brugt til at binde de mindre rum i mellemfløjene sammen igen, så den oprindelige ruminddeling kan aflæses, og de fremtidige arbejdsfunktioner er tilgodeset.
I sidefløjene, hvor der oprindelig var boliger for direktør og observator er farvesætningen også kommet for en dag, og det nye farvevalg tager højde for de oprindelige pigmenter.
Til den nye farvesætning er der udvalgt seks kulører, som sammen med lyssætningen accentuerer rumoplevelsen og understøtter husets unikke karakter.
Den farvearkæologiske undersøgelse omfatter en afdækningsteknik, hvor farvelagene er fotodokumenteret og nummereret individuelt. De er blotlagt i kronologisk rækkefølge, med det ældste farvelag nederst og de senere farvelag opefter.
Observatoriekomplekset Øster Voldgade 3 blev tegnet af arkitekt Christian Hansen fra 1859-61. Hensyn til fortid, nutid og fremtid
Den endelige farvesætning er et resultat af grundige analyser og tolkninger af husets funktioner før, nu og i fremtiden. Særligt de små rum er underordnet den større fortælling om et meget funktionsbestemt hus – til gengæld er brugerne blevet ’belønnet’ med stemningsfulde rum, der er med til at videreformidle den 150 år lange historie om udforskning af himmelrummet på det særlige sted.
Ny farvesætning i stueplan under hensyn til smukke, gamle materialer. Indtil 2019 har Københavns Universitet, Institut for Naturfagenes Didaktik, Center for Science Didaktik og Dansk Naturvidenskabsformidling brugt de smukke lokaler i Botanisk Have, der har direkte udsigt til Rosenborg.
Den trefløjede bygning med den karakteristiske kuppel over hovedindgangen var centrum for astronomien i mange år og indrettet med boliger for direktør, observator og assistenter i sidefløjene. Nyfortolkning af farvepalet