21Ø: Ny bolig- og erhvervsejendom med grønt uderum

Vibenshus EXT View03 Aerial Dusk edit
2. februar 2023

Til et centralt hjørne i København har Dissing+Weitling tegnet 15.000 kvm boliger og erhverv, som optimerer en svær geometri, skaber harmoni mellem eksisterende og nye bygninger og ikke mindst giver grønne fællesarealer.

  • Dissing+Weitlings svar på et integreret bolig-erhvervskompleks på en travl hjørnegrund er en adskillelse af de to byggetyper og en ydre materialemæssig og ’grøn’ sammenhæng.

    Multifunktionel bygning til en central plads

    Den centrale placering på Østerbro i København har affødt bygningens navn: 21Ø. Det er et hektisk og byggemæssigt komplekst område, hvor den mest optimale løsning – og bedste udnyttelse af geometrien – er at skille de to byggetyper ad og samtidig give dem samhørighed via et fælles grønt uderum. Arkitektonisk giver det en helstøbt, fleksibel ejendom udformet til to forskellige formål.

    Erhvervsbygningen på ni etager får en nedtrapning mod Aldersrogade til fire etager af hensyn til omgivelserne. Den markerer sig som en selvstændig bygning ud mod Vibenshus Runddel, mens boligerne er tilbagetrukket, og virker som en fortsættelse af den nuværende boligkarré. I alt 77 lejligheder kommer til udlejning som ungdoms- og familieboliger, og der forventes at blive cirka 600 arbejdspladser i bygningen. I gadeplanet bliver desuden plads til butik.

  • Dissing Weitling Vibenshus Lyngbyvej Evening
  • Energieffektivt og sundt indeklima

    Placering og brug gør det dog ikke alene; ejendommen får høj energieffektivitet og et sundt indeklima i boliger og på arbejdsplads.

    Den færdige ejendom skal efter planen DGNB-certificeres til guld.

  • Dissing Weitling Vibenshus visualisering Dusk

    Facadedesignet er i tråd med de omkringliggende bygninger, og også støjmur, terrasser på tagene og gode ankomstområder indgår i planerne for et godt sted både at arbejde og bo midt i København.

  • Grøn tagterrasse og gårdhaver

    Over en p-kælder, imellem boligbygning og erhverv, skaber vi grønne områder til fælles glæde og brug for beboerne. Overfladen varierer imellem træer, stier og arealer til cykelparkering. Fra stuelejlighederne er der udgang via terrasser og trapper til en gårdhave.

    Byggeriet starter op i foråret 2023.


  • Bygherre: ATP Ejendomme

    Samarbejdspartnere: EKJ / Opland / Raundahl & Moesby