Tunneldesign

Dissing+Weitling står bag flere markante tunneldesigns – fra mindre strukturer i Norge og Østrig til verdens længste tovejs sænketunnel i Kina. Fælles for vores projekter er en ambition om at forene arkitektur og infrastruktur i én samlet helhed.

Tunneler som del af landskabet

Tunnelportaler, adgangsanlæg og tekniske bygningsdele bliver ofte markante elementer i både landskab og byrum. Derfor er arbejdet med materialitet, proportioner og integration med omgivelserne en vigtig del af tunneldesignet.

Uden variation kan lange tunnelforløb opleves monotone, klaustrofobiske eller stressende, men med afstemt lysdesign, rumlige variationer og bevidst materialitet kan tunneloplevelsen i stedet blive intuitiv, tryg og behagelig.

Black hole

Særligt overgangen mellem det åbne landskab eller byrummet og tunnelens indre kræver stor opmærksomhed. Her opstår markante kontraster mellem dagslys og kunstlys – det såkaldte black hole effect – hvor førerens syn hurtigt skal tilpasse sig nye lysforhold. Glidende overgange mellem ude og inde reducerer stress og styrker oplevelsen af klarhed og flow.

Lysdesign er derfor et centralt arkitektonisk redskab i tunnelprojekter. Lys bruges aktivt til at skabe rytme, variation og rumlig forståelse gennem hele tunnelens forløb.

Teknik og rumlig kvalitet

Ventilation, akustik og indeklima er ligeledes afgørende designparametre. I vej- og metrotunneler stiller luftkvalitet, temperaturregulering og røghåndtering ved brand høje krav til både teknik og rumlig udformning. Samtidig påvirker støj, luftstrømme og trykbølger den menneskelige oplevelse af rummet.

Tunnelprojekter er i deres natur tværfaglige. Det er i mødet mellem arkitektur, ingeniørkunst og tekniske systemer, at tunnelen udvikler sig fra en teknisk passage til et rum, der understøtter mobilitet, sikkerhed og oplevelse.