Teglholmbroen
Foranalyse til ny gang- og cykelbro i Sydhavnen
Ny gang- og cykelbro i Københavns Havn skal forbinde Sydhavnen med Amager Fælled.
- Geografi
- København, Danmark
- DK Category
- Forundersøgelser
- År
- 2020 - 2020
- Bygherre
- Københavns Kommune
- Samarbejdspartner
- COWI
Den kommende bro skal give de mange nye beboere i Teglholmen i Sydhavnen lettere adgang til de grønne områder på Amager Fælled. Samtidig er det en mulighed for beboere på Islands Brygge Syd at få adgang til blandt andet Skolen i Sydhavnen.
Der er behov for en bro, der er oplukkelig, så sejlskibe og andre høje skibe fortsat kan komme forbi.
Foranalysen afdækker fire alternative linjeføringer samt væsentlige arkitektoniske og tekniske forhold. Det gælder bl.a. driften, herunder fordele og ulemper ved forskellige typer broer, der kan åbne.
Derudover er de geometriske forhold og landinger analyseret med henblik på at skabe et godt flow for cyklister, håndhæve trafiksikkerheden og vurdere konsekvenser for havnemiljøet.
Desuden har foranalysen set på de økonomiske og tidsmæssige forhold og udarbejdet en overordnet risikoanalyse for Københavns Kommune.
Dispositionsforslaget danner grundlag for Københavns Kommunes behandling i Budget 2021 og for godkendelse i Borgerrepræsentationen.