H.C. Ørsted Instituttet

Som led i rammeaftale med Københavns Universitet har vi i 2024 arbejdet med flere arkitekturhistorisk betydningsfulde værker, herunder Panum og H. C. Ørsted Instituttet – begge tegnet af Eva og Nils Koppel.

H. C. Ørsted Instituttet består af tre seksetagers laboratoriebygninger, taget i brug i 1964. Byggeriet er kendetegnet ved sin brutalistiske stil med rå betonkonstruktioner, terrakottafliser, plankelofter og marmorgulv i Vandrehallen.

Med undtagelse af enkelte opdateringer af laboratorieetagerne står bygningen i store træk som ved opførelsen – robust, skulpturel og materialebevidst institutionsarkitektur.

Brugerinddragelse

Vi analyserede plantegninger og rekonstruerede de oprindelige rumlige principper, ligesom vi gennemførte interviews med brugerne. Det gav alle et overblik over de kvaliteter, der kunne føres videre – særligt den gennemgående transparens og de lange sigtelinjer.

Mellem trapperum og nyindrettede forrum er der monteret glasrammedøre for at sikre godt dagslys og visuel kontakt til Vandrehallen. Samtidig sikrer klar farvesætning, taktile ledelinjer og bygningsintegreret skiltning optimeret wayfinding.

Koppels intentioner

Den 160 meter lange vandrehal er bindeled mellem institutterne og er tænkt som en storslået velkomst til studerende og besøgende. Den grønne campushave kan opleves indefra gennem fem tværgående kig via store glasfacader, mens fire atrier åbner sig vertikalt for at give de studerende et ’sug i maven’ og løfte tanken.

Disse intentioner mener vi stadig er aktuelle og værdifulde. Derfor har vi undersøgt, hvordan bygningen i dag anvendes i forhold til det oprindelige arkitektoniske udgangspunkt.

Den glemte rumdisponering og kunst

Vandrehallen var med tiden blevet fyldt op med møbler, rumdelere og andet, som forstyrrede udsynet til både rum, have og integreret kunst - herunder en monumental vægmosaik af Carl Henning Pedersen. Samspillet mellem kunst og arkitektur var centralt for Koppel-parret, som så kunsten som et væsentligt bidrag til byggeriets værdi og brugeroplevelse.

Vores analyser viste, at tilfældige tilføjelser havde skærmet af for 7 ud af 10 oplevelser, som rummet oprindeligt tilbød. Den åbne glasgang med kig til haven – det dobbelthøje rum – var stort set gået tabt. Vi undersøgte årsagerne til disse ændringer og sammenholdt dem med bygningens oprindelige idégrundlag.

Ny universelt design-rampe

Vi tegnede også en ny universelt design-løsning til H.C. Ørsted Instituttet: en integreret rampe, nænsomt indarbejdet i den eksisterende arkitektur, der byder alle indenfor – uanset krop, alder eller førlighed.

Den nye rampe udgår fra rotundens belægning og leder naturligt gående og kørende brugere ind i bygningen. Belægningen er integreret i det oprindelige formsprog, og en ny håndliste med indbygget belysning markerer forløbet frem til dørene. Samtidig er betonplinten og Koppels originale kobberlamper restaureret og genanvendt – et eksempel på, hvordan bevaringsværdige elementer kan opdateres til nutidens brugskrav.

Læs også Dissing+Weitling deler Guide til Universelt Design med branchen

Nyindretningen har desuden haft fokus på hygiejne, driftssikkerhed, øget tryghed og overskuelighed. Det gælder forbedring af alle EL- og VVS-installationer, ny energibesparende belysning og vandhåndteringsforhold samt sanitet - alt udført mens bygningen var i brug.