Geologisk Museum

Renovering af butik og kontor

Geologisk Museum

Nye gulve, vægge og farver indrammer lokalerne og skaber stemning for medarbejdere og gæster i Geologisk Museum.

  • København, Danmark
    Arbejdsmiljø og uddannelser, Kultur og museer, Transformationer, Kultur
    2019 - 2019
  • Bygherre
    Københavns Universitet
  • Butik, kontor og mødelokaler

    Dissing+Weitlings renovering af Geologisk Museums forreste bygninger samt to bygninger i Botanisk Have - butik og kontor - har sikret relevans og funktionalitet mange år frem.

    Bygningerne, der alle er fra slutningen af 1800-tallet og bevaringsværdige, er istandsat med afsæt i stolte håndværkstraditioner.

    Alle vinduer er gennemgået, istandsat og malet, og enkelte har fået nye rammer af kernetræ. Taget er udskiftet med ny skifer, og på de to bygninger foran Geologisk Museum er der også lavet kobberinddækninger som ved den oprindelige opførelse i 1893.

  • Geologisk Museum dino
  • Transformationen er sket med udgangspunkt i eksisterende materialer og de funktionelle, nutidige behov. Fra rum til rum er materialer og overflader brugt til at lette overgange, forbedre akustik, indeklima og energiforbrug.

    Renoveringen har ikke kun forskønnet bygningerne, men har også fjernet gener fra utætheder og træk. De står nu skarpe, klar til at blive brugt til både hverdag og skiftende events.