Fremtidens Bæredygtige Almene Boliger (FBAB)

Prisvindende alment boligbyggeri

FBAB Dissing+Weitling

Dissing+Weitlings vinderprojekt Fremtidens Bæredygtige Almene Boliger (FBAB) er en realiseret vision om at skabe rammer for ’det gode liv’ med plads til både private zoner og fælles rum.

  • Kolding, Danmark
    Boliger, Lokalplaner og helhedsplaner
    2014 - 2019
  • Bygherre
    Lejerbo
    Samarbejdspartnere
    Wissenberg Rådgivende Ingeniører / MOVE Arkitektur
    Præmiering
    Kolding Kommunes Arkitekturpris 2019, kategorien “Nytænkning og bæredygtighed”.
    Byggeskadefondens 2020, "Guide til kvalitet ved nyt boligbyggeri".
    Størrelse
    3.524 m²
  • Nybrud for alment boligbyggeri

    FBAB er et moderne eksempel på, hvordan alment boligbyggeri kan nytænkes og det sociale og kulturelle fællesskab kan styrkes.

    Bebyggelsen er disponeret som en lille landsby, bestående af 35 familieboliger og et fælleshus, som fletter sig sammen med landskabet til en dynamisk helhed.

  • Moderne landsby med rum mellem husene

    Husene ligger i klynger i en landsbylignende opbygning og med frit udsyn til det fredede mose- og engområde. Sådan kan hver beboer både føle sig tæt på naturen og opleve at være en del af et socialt minisamfund – en oplevelse som adskiller sig fra mere traditionelle enfamiliehuse. Privatlivets fred er mikset med gårdrum imellem husene, og mellemrummene giver værdifulde muligheder for at være sammen og præge livet i området.


  • Alle de nye tætte-lave husklynger bærer præg af personlig indretning på terrasser og fællesarealer; her er både private zoner og fælles rum, sådan som det oprindelige ideologiske udgangspunkt for almene boliger er tænkt – som en vekselvirkning mellem det individuelle liv og kollektivet.

    De integrerede landskab håndterer afledning af regnvand ved hjælp af nedsivning og forsinkelsesbassiner.

  • FBAB Dissing+Weitling model
    Model af den moderne landsby FBAB

    FBAB står i dag som et eksempel på en tilbagevenden til det almene boligbyggeris ’ambition nr. 1’ – en styrkelse af det sociale og kulturelle fællesskab.

  • Træbyggeri

    Udover boligområdets sociale nerve er FBAB bæredygtigt i bredeste forstand – projektet har tænkt brugen af ressourcer og økonomi intelligent igennem.

    Det primære byggemateriale er træ og byggeriet er elementbaseret, så træelementer kan samles på byggepladsen. Hovedentreprenøren er en lokal tømrervirksomhed.

    Klimaskærmen er uden traditionel dampspærre; i stedet anvendes en træbaseret plade som dampbremse, som muliggør fugttransport og bidrager til godt indeklima.

    Facaderne er udført som ventilerede træbeklædninger med en bagvedliggende vindspærreplade, der hindrer brandspredning ind i bygningen.

    FBAB er skabt under forudsætning af at kunne certificeres til guld med DGNB’s evalueringsmatrice.

  • FBAB Dissing+Weitling skitse
    - Jeg synes, vi har opnået, hvad der var vores hovedidé med FBAB, inden for de økonomiske rammer, der blev givet: at tegne kvalitetshuse, som afprøver noget nyt i konstruktion og helhedsplan og er med til at sætte en ny standard for alment boligbyggeri. - Torben Lindquist, partner.

    FBAB er vinderforslaget i den offentlige konkurrence, udskrevet af det daværende Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i 2013.

  • Løsningen har fra starten været et eksempel på fornyelse i et offentligt byggefelt, som historisk set er gået foran, når det handler om nye måder at bo sammen.

    - Sammen med landskabsarkitekterne fra MOVE Arkitektur har vi skabt familieboliger, som ikke ’bare’ er bæredygtige i materialevalg, men også i den forstand, at de kan fremme samværet. I husklyngerne kan hver beboer både føle sig tæt på naturen og opleve at være en del af et fællesskab. Der giver en ny helhed, der adskiller sig fra mere traditionelle enfamiliehuse.

    - Torben Lindquist, partner

  • Daniel Hayden FBAB håndsktiseskitse
  • Kvalitetsstempel

    FBAB er med i Byggeskadefondens 2020-guide til kvalitet ved nyt boligbyggeri. Guiden sammenfatter fondens erfaringer i en række anbefalinger til proces, projektering og bygningsdele, og indeholder "eksempler på almene bebyggelser med inspirerende byggetekniske og arkitektoniske kvaliteter."

    Guiden kan downloades her.