Renovering af 6.500 m² fredet bygning på Frederiksberg

Københavns sygehjem 1
24. januar 2020

Den fredede bygning på Rolighedsvej 23 på Frederiksberg renoveres nu af Dissing+Weitlings eksperter. Opgaven kræver specialviden om fredet bygningsmasse og logistisk styring af opretholdelsen af en arbejdsplads for Københavns Universitet, imens istandsættelsen står på.

  • Se renovering

    Den store gule, italiensk inspirerede murstensbygning på Rolighedsvej 23 er kommet i reparationsalderen. Bygningen, som er opført tilbage i 1878 efter tegninger af arkitekt H.C. Stilling, har levet et langt liv først som Københavns Sygehjem for langvarigt syge borgere og embedsmænd, som fik ophold og undgik fattigforsorgen – en slags forløber for plejehjemmene – og siden brugt af Københavns Universitets Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning – den tidligere Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL). Bygningen ejes i dag af Bygningsstyrelsen.

    Specialister i fredet byggeri

    Fredningen af Rolighedsvej 23 er fra 1959 og omfatter hovedfløjen med tre tværfløje mod nord. Dissing+Weitling samarbejder med Københavns Universitet og Slots- og Kulturstyrelsen om at renovere bygningen så nænsomt som muligt og sikre, at alle fredningsbestemmelserne overholdes:

    – Bygningen er trods sin alder i fornuftig stand, men trænger til en grundig udbedring udvendigt. Det indvendige vedligehold på alle vinduer er allerede udført hen over sommeren. Naturskifertaget er nedbrudt, tagvinduer og rytterlys er utætte, og murværk, døre og vinduer skal gennemgås og renoveres. Det er en historisk perle, som vi håndterer med stor respekt og omhu og sørger for at alt udføres, mens bygningen er i brug for både studerende og ansatte hos Københavns Universitet, fortæller sagsarkitekt hos Dissing+Weitling, Karsten Brandt-Olsen.

  • Original

    Arbejdet på Rolighedsvej 23 er et led i Dissing+Weitlings rammeaftale om teknisk rådgivning for Københavns Universitet, som omfatter renovering og ombygning af universitetets ældste bygningsmasse, i omegnen af 200.000 kvadratmeter.

  • Praktik og æstetik

    Flere væsentlige bygningsdele udover 1600 kvadratmeter tagbelægning skal udskiftes, herunder tagvinduer og rytterlys. Oprindeligt blev tagetagen brugt som tørreloft og til opbevaring, men senere er den inddraget til undervisning og har fået tagvinduer og rytterlys, så dagslyset kan trænge ind. I dag er vinduerne utætte og utidssvarende og arkitekterne finder nye, passende vinduer, som både opfylder nutidens krav til energioptimering og komfort samt matcher bygningens æstetik. Alle detaljer og materialer overvejes nøje og bliver valgt og udført i tæt samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen:

    – Det er fx på baggrund af et krav fra Slots- og Kulturstyrelsen, at der bliver lavet en farvearkæologisk undersøgelse af malingslag på vinduer, døre og facadepartier ved indgangene. Den identificerer farverne og kronologien i lagene på de ældste, udvendige bygningsdele. Og det giver os et kvalificeret grundlag for en dialog med Slots- og Kulturstyrelsen, når vi vælger farverne, slutter Karsten Brandt-Olsen.

    Læs også Ikonisk Victoria-drivhus genopstår som vandvæksthus.