Renovering klar af 6.500 m² fredet KU-bygning

DJI 0391
29. september 2020

Den fredede bygning på Rolighedsvej 23 på Frederiksberg er nu færdigrenoveret af Dissing+Weitlings eksperter. Projektet er afleveret og den smukke, gamle bygning lever videre som arbejdsplads for Københavns Universitet.

  • Se renovering

    Den store gule, italiensk inspirerede murstensbygning på Rolighedsvej 23 var kommet i reparationsalderen. Bygningen, som er opført tilbage i 1857-59 efter tegninger af arkitekt H.C. Stilling, har levet et langt liv først som Københavns Sygehjem for langvarigt syge borgere og embedsmænd, som fik ophold og undgik fattigforsorgen – en slags forløber for plejehjemmene – og siden brugt af Københavns Universitets Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning – den tidligere Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL). Bygningen ejes i dag af Bygningsstyrelsen.

    Specialister i fredet byggeri

    Fredningen af Rolighedsvej 23 er fra 1959 og omfatter hovedfløjen med tre tværfløje mod nord. Dissing+Weitling har de sidste to år samarbejdet med Københavns Universitet og Slots- og Kulturstyrelsen om at renovere bygningen så nænsomt som muligt og sikre, at alle fredningsbestemmelserne er overholdt. Opgaven har krævet specialviden om fredet bygningsmasse og logistisk styring af opretholdelsen af en arbejdsplads for Københavns Universitet, imens istandsættelsen stod på.

  • IMG 4469

    Arbejdet på Rolighedsvej 23 er et led i Dissing+Weitlings rammeaftale om teknisk rådgivning for Københavns Universitet, som omfatter renovering og ombygning af universitetets ældste bygningsmasse, i omegnen af 200.000 kvadratmeter.

  • – Bygningen var trods sin alder i fornuftig stand, men trængte til en grundig udbedring udvendigt. Naturskifertaget var nedbrudt, tagvinduer og rytterlys var utætte, og murværk, døre og vinduer skulle gennemgås og renoveres. Det er en historisk perle, som vi har håndteret med stor respekt og omhu og samtidig har vi sikret, at alt arbejde blev udført, mens bygningen var brug for både studerende og ansatte hos Københavns Universitet, fortæller sagsarkitekt hos Dissing+Weitling, Karsten Brandt-Olsen.

  • Praktik og æstetik

    Flere væsentlige bygningsdele udover 1600 kvadratmeter tagbelægning er blevet udskiftet, herunder tagvinduer og rytterlys. Oprindeligt blev tagetagen brugt som tørreloft og til opbevaring, men senere er den inddraget til undervisning og har fået tagvinduer og rytterlys, så dagslyset kan trænge ind. Vinduerne var blevet utætte og utidssvarende og arkitekterne har derfor fundet nye, passende vinduer, som både opfylder nutidens krav til energioptimering og komfort samt matcher bygningens æstetik. Alle detaljer og materialer er nøje overvejet og valgt i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen:


  • Ny farve vinduer JPG
    Vinduerne har skiftet farve fra grøn/hvid til den oprindelige farve brændt umbra brun.
  • – Det er fx på baggrund af et krav fra Slots- og Kulturstyrelsen, at vi har lavet en farvearkæologisk undersøgelse af malingslag på vinduer, døre og facadepartier ved indgangene. Den har identificeret farverne og kronologien i lagene på de ældste, udvendige bygningsdele. På den måde er valget af den oprindelige brune farve sket i samarbejde med Slots og Kulturstyrelsen og farveændringen er en væsentlig styrkelse af bygningens fredningsværdi, slutter Karsten Brandt-Olsen.

    Se flere transformations- og renoveringsprojekter i eksempelsamling.

    Læs også Ikonisk Victoria-drivhus genopstår som vandvæksthus.