Hvorfor er ikke alle Arne Jacobsens bygninger fredede?

Debatindlægget er bragt i Politiken Byrummonitor den 18. september 2023.

Tænk, hvis vi hyldede og værdsatte vores arkitekturarv, som vi fejrer vores hjemvendte sportshelte?!

Måske for vild en tanke. Men den danske arkitekturskat, som Arne Jacobsen har efterladt os, fortjener - om ikke balkonscener - så samme begejstrede opmærksomhed.

København viser Arne Jacobsens værker – ikke mindst gesamtkunstwerket SAS Royal Hotel (nu Radisson Collection Royal Hotel) – frem for alverdens turister, delegationer, journalister og studerende, og kommunikerer arkitekturen som del af hovedstadens kvalitative brand. Det siger sig selv, at det kræver ressourcer og knowhow at vedligeholde såvel bygning som fortælling.

SAS Royal Hotellet, hvis facade står til udskiftning, er ikke kun kulturarv – det er også enormt markedsførings- og brandingmateriale, som København og nationen profiterer af. Bygningen er både i konkret og overført forstand vidnesbyrd om dansk modernistisk arkitektur og designtænkning, med alt hvad det indebærer af menneskeligt fokus, drømmen om det gode liv, optimisme, velstand, demokrati og tro på fremtiden.

SAS Royal Hotel er en del af Arne Jacobsens uvurderlige portefølje, som vi har et samfundsansvar for at passe på og renovere nænsomt. Så tak til arkitekt og forfatter Michael Sheridan for i Politiken at gøre opmærksom på den potentielle arkitektoniske katastrofe, som kan være på vej; SAS Royal Hotel er helt uforståeligt ikke fredet, men ’kun’ bevaringsværdigt med Save-værdi 2, hvorfor man kan slippe afsted med facaderenovering af højhuset, som ikke respekterer den oprindelige arkitektur.

Michael Sheridan spørger rigtigt ”hvordan man bedst renoverer dette kulturelle monument, og hvem der skal stå for formgivningen?” - og giver selv svaret:

"Ifølge ansøgningen om byggetilladelse, der omfatter enkelte tegninger og kan ses ved henvendelse til Københavns Kommune, forsøger den foreslåede renovering ikke at genskabe Jacobsens originale design. En mockup af forslaget (der i øjeblikket hænger på husets nordside og kan ses fra Vesterport Station) rejser alvorlige spørgsmål om erstatningen af de gennemsigtige og farvede glaspaneler, der er helt afgørende for Jacobsens atmosfæriske effekt. Der er mærkeligt nok ingen arkitekt med speciale i restaurering involveret i projektet. I stedet fungerer den danske vinduesfabrik, der også er udset til at levere den nye gardinmur, også som designer."

Selvfølgelig kan hotellet renoveres med respekt

Det kan selvfølgelig lade sig gøre at renovere SAS-hotellet (og Arne Jacobsens øvrige arkitektoniske værker) uden at smadre det distinkte arkitektoniske udtryk.

Dissing+Weitling har af gode grunde en særlig relation til Jacobsens bygningsværker, eftersom vores stifter, Otto Weitling, i sin første del af karrieren var i kompagniskab med Arne Jacobsen.

Vi har også været rådgivere på flere af Arne Jacobsens bygningsværker. Senest i Hamburg, hvor kontorbygningen Hamburgische Elektricitäts-Werke (HEW) gennemgår en aktuel modernisering. Tegnestuen er – som bygherrens sparringspartner og i et samarbejde med den tyske tegnestue KSP Engel – med til at sikre, at de ændringer der sker på bygningen, udføres i Arne Jacobsens ånd. Ligesom på SAS-hotellet er facaden nedslidt, og bygherren er fuldt bevidst om det ansvar, der følger med, når man ejer et stykke kulturhistorie.

I tilfældet HEW er bygherre indforstået med, at en renovering af facaden er af helt afgørende betydning. At den - som på SAS-hotellet – er med til at bestemme helhedsindtrykket. Derfor bragte bygherren tidligt i processen en facadeingeniør på banen, som fik til opgave at udvikle en løsning, som både lever op til gældende krav og bevarer Arne Jacobsens idé. Otto Weitling, som har førstehåndsviden om Arne Jacobsens arkitektur, kvalitetssikrede beslutningerne, der udgør grundlaget for myndighedsbehandling og ombygning.

Jacobsen ville gå pragmatisk til værks

Arne Jacobsen var selv en fremtidens mand, og havde han fået opgaven at renovere facaden på en af sine bygninger i dag, ville han formodentlig have gået pragmatisk og vedholdende til værks, for at finde en funktionel løsning i smuk harmoni med det eksisterende.

Der ligger i HEW-casen mere end én læring:

Restaurering af kulturarv kræver faglig ekspertise! Arbejdet på SAS Royal Hotel bør hurtigt kvalificeres af rådgivere med restaureringsindsigt.

Restaurering af kulturarv kræver samarbejde – for i nogle tilfælde at munde ud i innovation. Og i hvert tilfælde nå bedste løsning i nutid, med respekt for fortid og fremtid.

Modernismens arkitektur er ikke umiddelbart energieffektiv. Den er dog skabt med henblik på at kunne stå mange år og blive vedligeholdt. Dén præmis skal vi som samfund forstå og håndtere. Arne Jacobsens bygninger er en lære om tidligere tiders byggeteknik, naturlige materialer og deres anvendelse. De bærer en erfaring og forankrer os i tid og sted. Også dét gør en bygning som SAS-hotellet bevaringsværdig – og bæredygtig.

Det helt oplagte og opsummerende spørgsmål er derfor: Hvorfor er ikke alle Arne Jacobsens bygninger fredede?

Som mesteren selv formulerede det på en håndskreven note (udskift ”god Arkitektur” med SAS-hotellet):

"Kvalitet og Helhed er afgørende for god Arkitektur. Gennemarbejdning kræver meget Arbejde men er nødvendig for at opnaa den Enkelthed som kendetegner Kunstarten Arkitektur."

Topfoto: Arne Jacobsens vinterhave med hængende orkidéer. Arne Jacobsens eget foto - original findes på Kunstbiblioteket på Charlottenborg, København.

Læs også

Arven fra Arne Jacobsen