Cykelbroer som socialt bæredygtige strukturer

Hvad er din baggrund og hvordan arbejder du med bæredygtig infrastruktur og byudvikling?

- Jeg er partner og arkitekt hos Dissing+Weitling og har arbejdet med brodesign og mobilitet i mere end 20 år. I dag leder jeg tegnestuens mobilitetsteam, som byder på opgaver i alle skalaer og miljøer rundt omkring i verden.

- Jeg har den grundholdning, at vi altid skal stræbe efter løsninger, som er langtidsholdbare og omdrejningspunkt for gode oplevelser. Den bæredygtige urbane løsning - fx en veldesignet og indpasset bro eller byplan - er holdbar i den forstand, at den ikke kun løser et behov for nogle brugere nu og her, men også kan værdsættes af fremtidige generationer.

- I forbindelse med hver ny opgave, er jeg opmærksom på, hvordan vores arkitektur påvirker brugerne og stedet, og om vi har fat i en løsning, som potentielt kan tilføre ekstra værdi til stedet. Når vi fx tegner en cykelbro som Cykelslangen i København, skal den ikke blot være praktisk, smuk og materialeeffektiv. Den skal også stimulere brugernes oplevelse af rummet og miljøet. Give en god cykeloplevelse. Tilbyde udsigt over området. Helheden er afgørende. Det giver langtidsholdbare og socialt bæredygtige løsninger.

Hvilke udfordringer og muligheder ser du som de vigtigste inden for bæredygtig infrastruktur og byudvikling lige nu? Og hvorfor?

- I byerne stiger indbyggertallet, og vi lever sammen på mindre plads. Hver gang, vi bygger nyt, må vi derfor være omhyggelige med kvalitet og indpasning og ikke mindst sørge for, at vi optimerer brug og plads bedst muligt. Fx integrere en cykel- eller gangbro i allerede eksisterende infrastrukturer. Det har vi arbejdet med ved trafikknudepunktet Køge Nord Station, men også i Kina, hvor verdens længste løftede cyklebro i Xiamen er hævet over en trafikeret vej og er forbundet med eksisterende gangbroer, ramper, rundkørsler og cykelparkering. Det bliver derfor lettere at vælge cyklen til for brugerne og vi optager ikke unødig ekstra plads i en i forvejen pakket by.

- Når det gælder cyklisme i det hele taget, mener jeg, det er vigtigt at sørge for, at infrastrukturen følger med, og understøtter behovet, når det stiger og ændrer sig. Det er man generelt god til i København, men vi ser også, hvordan cykelbyens succes presser cykelbroerne, som er meget fyldte i myldretiden. Der skal både være plads til flere cyklister og alle andre, der færdes i trafikken.

Hvordan skal fremtidens transport og mobilitet udvikles set med dine øjne?

- Vi ser tydeligt, hvordan gang- og cykelbroer udvikler sig i retning af at blive socialt bæredygtige strukturer, der ikke kun binder områder sammen, men også tilbyder plads til ophold og samvær ovenpå, under og rundt om broerne. Dermed spiller de en stadig vigtigere rolle i byernes udvikling i retning af at ville være mere ’liveable’, grønne og socialt bæredygtige.

- Det er efter vores opfattelse en vigtig erkendelse af (bro)arkitekturen – at den – når den er god - er med til at styrke sammenhængskraften i områder. Broen kan aktivere et byrum og være et kulturelt vartegn, der binder en by sammen og gør dens rum tilgængelige for alle. Når en bro er smuk og meningsfuld for brugerne, bliver den ikke kun relevant nu og her, men værdifuld for flere generationer. Måske endda et element, man er stolt af, brander
byen med og værner om.

Hvordan skaber vi gode sammenhængende byer, som vi har lyst til at leve i?

- Vi gør plads til alle brugertyper, når vi tilfører byerne mere byggeri. Vi skal arbejde tværfagligt, så det ingeniørmæssige og landskabelige spiller sammen med design og brugeroplevelse. Og vi skal hver gang bestræbe os på, at vi designer meningsfuldt og holdbart. Det lyder måske let, men der er masser af eksempler på, at det ikke er det. Først og fremmest skal vi jo også se nogle udbud, der ikke primært ser på prisen, men også belønner kvalitet, materialevalg og intelligent design.

Hvordan kan vi finde løsninger, som gør det muligt at skabe miljøer og udvikle byer, der kombinerer det bæredygtige, det effektive og det intelligente?

- Først skal vi samarbejde på måder som gør at de gode løsninger får tid og næring til at vokse og blive gode robuste løsninger. Vi skal udnytte de kapaciteter vi har inden for de forskellige områder og ikke kun gå efter de billigste løsninger.

Hvad taler du om på Sustainable Infrastructure, og hvad håber du deltagerne får ud af at høre dit indlæg?

- Jeg viser nogle eksempler på vores broer – både fra Danmark og i udlandet. Broerne løser ikke kun specifikke trafikale udfordringer, men er katalysatorer for merværdi, gode oplevelser og social bæredygtighed. Jeg håber at vise, hvad det er en by kan få igen, når styret beslutter sig for at investere i en ny bro eller infrastrukturløsning. Det er meget mere end blot en linje fra A til B – det er et sted – en pause og en addition til byrummet.