Foranalyser
Et godt beslutningsgrundlag
Strategiske foranalyser er grundlaget for beslutninger om placering, linjeføring og integration af broer, tunneler og infrastrukturanlæg. Dissing+Weitling udfører foranalyser og rådgivning til bro- og infrastrukturprojekter i Danmark og internationalt.
Vi analyserer flow, linjeføringer, byliv, eksisterende strukturer og terræn for at sikre, at nye forbindelser skaber styrker sammenhængen mellem mennesker, by og landskab.
Foranalyser omfatter blandt andet:
● Disponering og linjeføringer
● Mobilitets- og trafikstudier
● Landskabs- og kontekstanalyser
● Visualiseringer af scenarier- og koncepter
● Analyser af skibspassage og brolandinger
I tæt samarbejde med ingeniører og specialister analyserer vi sammenhængene mellem konstruktion, økonomi, bæredygtighed, drift og finansiering. Og med trafikmodeller, landskabsanalyser og 3D-visualiseringer er vi med til at kvalificere beslutningsgrundlaget for politiske processer og videre projektering.
Cykelslangen i København viser, hvordan en strategisk foranalyse kan udvikle sig til et projekt med stor bymæssig værdi. Broens placering, flow og udformning har aktiveret et tidligere fragmenteret område og skabt nye forbindelser og øget byliv omkring havnefronten.
I en helt anden skala og har vi gennemført komplekse foranalyser af store fjordforbindelser i Norge, blandt andet Alstenfjorden. Her analyserede vi landskab, dybdeforhold, skibstrafik, brolandinger og udviklede alternative brokoncepter.
Begge eksempler viser - på tværs af skala – hvordan de tidlige studier er med til at sikre løsninger, der er robuste, optimalt forankret i stedet og har langvarig værdi.
Kontakt
- Name
- Jesper Henriksen
- Position
- Managing Director, Partner, Architect MAA (Mobility)
- Phone
- +45 2999 4229
- jhe@dw.dk