Sommerhus i shakerstil
Totalforvandling af sommerhus giver mere lys og plads
Gennemgribende transformation af sommerhus med brug af naturlige materialer og lys.
- Geografi
- Danmark
- DK Category
- Boliger
- År
- 1999 - 2002
- Bygherre
- Fortrolig
Et ægtepar, som ønskede sig et helt særligt sommerhus i shaker-stil, fik hjælp af arkitekt Daniel Hayden, som med sine amerikanske rødder kender stilen indgående.
Shakerstilen har et tidløst og funktionelt islæt - minimalt behandlede materialer, enkle detaljer, et farveskema i naturlige, dæmpede toner, indbyggede møbler og naturligt lys. Desuden brug af træsorter som ahorn, birk og valnød, og i det hele taget en stil, som prioriterer det praktiske og 'ærlige' over det pyntede.
Ekstra højde, ny stue, åbent køkken og loft til kip
Huset opleves på grund af den nye disponering større end de reelle 80 kvadratmeter.
I stuen er fire søjler placeret i et kvadrat, som støtter de vandrette bjælker, der bærer en vandret pagodeformet tagkonstruktion. Denne konstruktion giver en helt særlig rummelighed og lader lys slippe ind i huset fra oven. Inspirationen er hentet fra huse i byen Hancock Village i Pittsfield, Massachusetts.
I stuen er også en smuk rå væg, med en lille brændeovn foran, som er med til at give et både praktisk og intimt rum, der oser af materialitet.
Fra husets tre soveværelser er der udgang til en overdækket terrasse, hvorfra der er udsyn direkte til vandet.
Partner Daniel Hayden står bag mange af Dissing+Weitlings boliger.