Rambøll HQ

Medarbejdertrivsel og miljø i højsædet

Dissing Weitling Ramboll HQ front Adam Mørk

Rambølls domicil stod færdigt i 2010, og var på det tidspunkt et af landets største og mest ambitiøse bæredygtige domicilbyggerier.

  • København, Danmark
    Hovedkontorer
    2005 - 2010
  • Bygherre
    SEB
    Samarbejdspartnere
    Mikkelsen Arkitekter / Schønherr /Rambøll
    Fotograf
    Adam Mørk
  • Domicilet i Ørestad er tegnet med tanke på gode forhold for videndeling og samarbejde blandt medarbejderne. Det arkitektoniske hovedgreb er inspireret af Barcelonas livlige handelsstrøg La Rambla i form af et atrium.

  • Dissing Weitling Ramboll Adam Mørk
    I arbejdet med domicilet har der været stort fokus på energiforbrug og indeklima.
  • Bevægelse i rum og etager

    Atriummet samler hele huset både horisontalt og vertikalt via indskudte dæk og balkoner, og understøtter en naturlig bevægelse rundt i bygningen og mellem etager for såvel medarbejdere som besøgende.

  • 01 038 Ramboll 119 H
    Akustikken er i fokus i domicilet, foruden klare overgange fra de sociale fællesarealer til de rolige kontorområder.
  • Medarbejderne sidder i mindre lommer tilbagetrukket fra husets aktive flow, placeret ved facaderne så alle har udsigt og dagslys.

    På stueetagen er der anlagt et stort centralt møde- og konferencecenter, som kan bruges uafhængigt af husets øvrige aktiviteter. Det ligger i forbindelse med kantine, cafe og foyer, og rummer også et akustikreguleret auditorium med plads til 150 personer.

    Bygningen blev af WAN (World Architecture News) i 2010 shortlistet blandt verdens fem bedste kontorbyggerier.