Kontorbygning i Caribien
Forbinder ydre og indre landskab
Kontorbygningen i Caribien underbygger i stil og funktion kundens ambitioner om at fremme teamwork og innovation. Bygningen er et eksempel på, hvordan vi skaber arbejdsmiljøer, der påvirker brugernes dagligdag positivt, og viser hvordan vi arbejder med stedsspecifik arkitektur.
- Geografi
- Nordamerika, Caribien
- DK Category
- Arbejdsmiljø og uddannelser
- År
- 2019 - I proces
- Bygherre
- Fortrolig
- Samarbejdspartner
- Hollingsworth Pack
- Størrelse
- 2.641 m²
Kontorbygningen er beliggende i et ekstraordinært frodigt miljø, som vi har indarbejdet i vores arkitektoniske vision. Mange gamle træer og planter, som bygningens placering tager hensyn til, skaber et indtryk af en stor rummelig have med en beroligende atmosfære.
Vi har henlagt alle kontorfunktioner på to hovedniveauer og skabt et lavere niveau, der drager fordel af det skrånende sted og det havelignende særpræg. Det har været vores intention at skabe en følelse af, at det udvendige landskab ’flyder’ gennem stueetagen, mens en åben trappe og et lille atrium visuelt binder de to hovedniveauer sammen.
God udsigt og dagslys
Udover kontorområderne med fleksibelt design og disponering, indeholder bygningen sikkerhedsforanstaltninger, mødelokaler, køkken, mødelokaler, lobby og parkeringsområde. Arbejdsrummene er optimeret efter funktionelle behov, akustik og lyskrav, og vinduerne er strategisk placeret, så personalet har god udsigt og dagslys.
Designet er fleksibelt, så det ville kunne ændres ved nye krav eller udvidelser i fremtiden. Facaden beskytter bygningens ydre mod solens varmeenergi og minimerer behovet for klimaanlæg indvendigt.
Naturlige og lokale materialer
For at skabe en sammenhæng med den tidligere bygning og bevare stedets historiske karakter har vi genbrugt enkelte arkitektoniske elementer, der er med til at fremhæve stedets særpræg. Det gælder blandt andet en indgangsport i metal og ældre mursten og natursten. Vi foreslår, at skodderne fremstilles lokalt, hvor der er en stolt tradition for smedearbejde og håndværk. Alle materialer brugt til interiørelementer som trapper, gelænder, glasskillevægge, overflader, keramiske fliser på gulve og møbler har en naturlig skønhed, som vi bevarer i det nye miljø.