Kontorværket

Kontorhuset er tegnet på baggrund af analyser af det voksende område og en ny lokalplan udarbejdet sammen NCC, Københavns Kommune og Dissing+Weitling.

Kontorkomplekset indtager sin plads i byen – ikke anmassende, men relationelt og i dialog med det eksisterende, og med det bedste flow for brugere – udvendigt og indvendigt.

Taktile mursten med farvespil

Bygningens facader og materialer er robuste og taktile, og store glaspartier søger sine steder for varieret dagslys og transparens, der understøtter stueetagens udadvendte funktioner og giver indtryk af et hus, som harmonerer med de grønne byrum og bydelens lokale gamle industribygninger.

Industrielt udtryk og grønne uderum

Facade-fladerne er med sin forskellige højder tilpasset de omkringliggende bygninger og giver samtidig et spil mellem lys og skygge. Op ad nordfacaden vokser grønne slyngplanter.

Et naturligt fald i terrænet er udnyttet til et levende terrasseret landskab, der er med til at markere pladser, opholdsarealer og cykelparkering. En trærække langs Gammel Køge Landevej markerer overgang mellem det offentlige og private, mens en vekselvirkning mellem grønne kanter, robuste materialer som beton, cortenstål og træsiddeplader skaber plads til ophold i byrummet.

Det udvendige flow og udtryk er designet i samarbejde med 1:1 Landskab.

Fleksible rum og fælles identitet

Kontorværket består af multifleksible bygninger, som kan opdeles i selvstændige enheder og tilpasses forskellige behov. Dobbeltgang og midterkerne kan gøres til fleksible arbejdszoner og tager hensyn til både koncentration og arbejdsfællesskab. Samtidig har bygningerne rum til fællesfaciliteter både inde og ude, som fx lobby, kantine, køkken, mødezoner, café, parkeringshus og værksteder.

Udenfor binder stisystemer bygningerne sammen, og centralt i den ene bygnings lobby findes en fælles atriumhave.