Danske Trælasts hovedkontor

Et dynamisk design i balance

Dissing+Weitling, Danske Trælast, bygning udefra

Til byggemarkedskoncernen Danske Trælast har Dissing+Weitling skabt et hovedkontor i klassiske naturmaterialer og med et åbent atrium, som samler huset på tværs af etager.

  • Søborg, Danmark
    Hovedkontorer
    2000 - 2001
  • Bygherre
    Nykredit Bank
    Samarbejdspartnere
    Carl Bro / Højgaard & Schultz / Torkil Laursen / Gert Carstensen / Bent Christensen
    Størrelse
    3.400 m²
    Præmering
    Gladsaxe Kommunes Forskønnelsespris, 2002
  • Vi har åbnet husets indre via det centralt beliggende atrium, der tager afsat i hovedsædets trekantede grundfigur, som skaber flow og balance i designet. Atriummet fremmer samarbejdsrelationer på tværs af husets etager og giver bedre overblik i bygningen.

    Trekanten er også synlig i bygningens grundplan og indretning som helhed, hvor to vinkelstillede fløje med cellekontorer, møderum og kantine indrammer husets kerne.

  • Naturmaterialer og kontraster

    Materialesammensætningen er nøje afstemt. Hovedkontoret er indrettet med ædle træsorter, kalksten og marmor, som er valgt for at fremhæve de iboende kvaliteter i hvert naturmateriale via kontraster og teksturer. Derudover har vi specialdesignet alt inventar i kantinen og atriummet.

    Materialevalg og indretning er en central del af Danske Trælasts forretning, og derfor har vi prioriteret, at det afspejles i hovedkontoret fra detaljen til helheden.

    Danske Trælast skiftede senere navn til DT Group, og i dag er koncernen kendt som Stark Group.

  • Dissing+Weitling, Danske Trælast, skitse