Tine Holmboe indtræder i DI Rådgivernes bestyrelse
- Date published
- 7. december 2023
CEO hos Dissing+Weitling, Tine Holmboe, er indtrådt i DI Rådgivernes bestyrelse for at repræsentere arkitekterne i branchefælleskabet.
Branchefællesskabet for rådgivere i Dansk Industri, DI Rådgiverne, repræsenterer over 700 rådgivervirksomheder. Med fem nye medlemmer af bestyrelsen pr. 7. december 2023 styrkes rådgiverbranchens stemme i samfundsdebatten i forhold til tværgående udfordringer som grøn omstilling, digitalisering, mangfoldighed mm.
- Jeg glæder mig i dén grad til at repræsentere arkitekterne i DI Rådgivernes bestyrelse! Jeg medbringer erfaring fra mange år i arkitektbranchen og førstehåndsviden om arkitekters vilkår, pligter og løsninger, som jeg håber at kunne bruge på tværs af det samlede rådgiverfelt, siger administrerende direktør hos Dissing+Weitling, Tine Holmboe og fortsætter:
- Arkitekterne spiller en helt central rolle i samfundets grønne omstilling og er skolet til at arbejde tværfagligt – det er kompetencer, der aldrig har været vigtigere med de enorme klimamæssige udfordringer, vi står midt i. Og disse kompetencer er ikke kun relevante og værdifulde for arkitekter, men for alle rådgivere.
Medlemmerne af den nye bestyrelse er henholdsvis Jan C. Olsen, CEO hos EY Denmark, Mari Lea Randsborg, CEO hos Cobe, Rasmus Ødum, Group COO hos COWI, Stine Halberg, CEO hos Wilke, Tine Holmboe, CEO hos Dissing+Weitling. Dertil bliver siddende medlem, Martin André Dittmer, Managing Partner hos Gorrissen Federspiel, valgt som ny bestyrelsesleder for DI Rådgiverne.
Læs pressemeddelelse hos DI Rådgiverne.