Dissing+Weitling søger projekterende arkitekt eller bygningskonstruktør

Køge Nord Station Dissing+Weitling Foto Rasmus Hjortshoj - COAST Studio
26. januar 2024

Dissing+Weitling leder efter en kollega, som har solid projekteringserfaring – og gerne med stationsbyggeri og anden mobilitet.

  • Vi tilbyder til gengæld et højt fagligt niveau, et stærkt kollegialt samvær og opgaver, der varierer fra de helt store hotel- og kontorbygninger, over broer og stationer, til renovering og transformation af kulturbyggeri.

    Om dig

    Vi har brug for dig, som har blik for detaljen, er god til at samarbejde og ikke mindst er passioneret og optaget af at nå det bedst mulige resultat. Du skal kunne lide at indgå i projektteams og finde det naturligt at sparre med dine kollegaer.

    Vi lægger vægt på, at du har bred erfaring med både store og små byggeopgaver og har temperament og evne til at overskue flere opgaver sideløbende:


    • Uddannet arkitekt og/eller bygningskonstruktør

    • Mindst 3 års projekteringserfaring fra arkitektvirksomhed efter endt uddannelse

    • Erfaring med AutoCAd og gerne Revit/BIM

    • Gode samarbejdsevner

    • Evne til at forene det strukturerede med det kreative

    • Formgivnings- og materialesans

    Om os

    Vi er en tegnestue på ca. 60 medarbejdere, som har til huse i transformerede lokaler på Islands Brygge. Vores åbne kontormiljø betyder, at vi aldrig er langt fra hinanden, når der er brug for faglig sparring. Vi samarbejder på tværs af fagligheder og nationaliteter og har en arbejdskultur, hvor unge talenter og erfarne arkitekter lærer af hinanden. Vi er fælles om et højt fagligt niveau og viljen til at gøre en positiv forskel gennem vores arkitektur.

    Vi prioriterer langtidsholdbar og bæredygtig arkitektur. Med en unik firmaarv, der udspringer fra Arne Jacobsens tegnestue, har vi fået et enestående afsæt i dansk design- og arkitekturhistorie, som vi bærer i vores DNA. Vi arbejder inden for de forretningsområderne byggeri, mobilitet, kulturarv og transformation.

    Ansøgningen

    Stillingen er fuldtid, svarende til 37 timer om ugen. Ansøgning, CV og portefølje sendes til job@dw.dk med emnet ”Projekterende arkitekt/konstruktør” hurtigst muligt.

    Vi glæder os til at høre fra dig.