Dissing+Weitling søger projekterende arkitekt eller bygningskonstruktør

Dissing Weitling office atmosphere red
22. marts 2023

Vi har travlt og søger derfor en erfaren arkitekt eller bygningskonstruktør, der har lyst til at træde ind i tegnestuens stærke team af projekterende arkitekter.

  • Dissing+Weitling leder efter en kollega, som er stærk i Revit/BIM og har solid projekteringserfaring fra bygningsopgaver i Danmark. Vi tilbyder til gengæld et højt fagligt niveau, et stærkt kollegialt samvær og opgaver, der varierer fra de helt store hotel- og kontorbygninger, over boliger og planer, til renovering og transformation af kulturbyggeri.

    Om dig

    Vi har brug for dig, som har blik for detaljen, er god til at samarbejde og ikke mindst er passioneret og optaget af at nå det bedst mulige resultat. Du skal kunne lide at indgå i projektteams og finde det naturligt at sparre med dine kollegaer.

    Vi lægger vægt på, at du har bred erfaring med både store og små byggeopgaver og har temperament og evne til at overskue flere opgaver sideløbende. Det er en forudsætning, at du har flere års erfaring med brug af Revit og med projektering af større byggeri:

    • Uddannet arkitekt og/eller bygningskonstruktør.

    • Mindst 3 års projekteringserfaring fra arkitektvirksomhed efter endt uddannelse.

    • Solid erfaring med Revit/BIM samt Adobe-pakken og AutoCAD.

    • Viden om bæredygtigt byggeri, gerne DGNB-certificering.

    • Gode samarbejdsevner.

    • Evne til at forene det strukturerede med det kreative.

    • Formgivnings- og materialesans.

    Om os

    Vi er en tegnestue på ca. 50 medarbejdere, som har til huse i istandsatte lokaler på Islands Brygge. Vores åbne kontormiljø betyder, at vi aldrig er langt fra hinanden, når der er brug for faglig sparring. Vi samarbejder på tværs af fagligheder og nationaliteter og har en arbejdskultur, hvor unge talenter og erfarne arkitekter lærer af hinanden. Vi er fælles om et højt fagligt niveau og viljen til at gøre en positiv forskel gennem vores arkitektur.

    Vi prioriterer langtidsholdbar og bæredygtig arkitektur. Vi brænder for at tegne bygninger, -broer og -miljøer, der gør en forskel for brugerne og holder over tid. Med en unik firmaarv, der udspringer fra Arne Jacobsens tegnestue, har vi fået et enestående afsæt i dansk design- og arkitekturhistorie, som vi bærer i vores DNA. Vi arbejder inden for forretningsområderne byggeri, mobilitet, kulturarv og transformation.

    Ansøgningen

    Stillingen er fuldtid, svarende til 37 timer om ugen. Ansøgning, CV og portefølje sendes til job@dw.dk med emnet ”Projekterende arkitekt/konstruktør” hurtigst muligt.

    Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte partner Torben Lindquist, tli@dw.dk / +45 2485 5079.

    Vi glæder os til at høre fra dig.