Dissing+Weitling søger bygningskonstruktører til bygningssyn og projektering

Office soejle
13. december 2019

Til vores renoveringsteam søger vi to bygningskonstruktører til bygningssyn og projektering, gerne med baggrund som håndværkere.

  • Dissing+Weitling arbejder med store og små nybygnings- og renoveringsopgaver – fra hoteller og kontorer til almene boliger og renovering af kulturarv. Til at hjælpe os med blandt andet bygningssyn på tegnestuens renoveringsopgaver har vi brug for to nye kollegaer fra februar 2020.

    Om dig

    Vi leder efter to passionerede kollegaer, som har blik for detaljen, er gode til at samarbejde og ikke mindst er optaget af at nå det bedst mulige resultat. Vi arbejder i projektrelaterede grupper, så det er vigtigt, at vores nye kollegaer finder det naturligt at sparre og samarbejde. Evne til selv at tage initiativ er også vigtig – at tage ansvar og følge opgaver helt til dørs.

    Vi lægger vægt på, at I arbejder struktureret, og det er en fordel, hvis I har en håndværksmæssig baggrund og erfaring med bygningssyn.

    Om os

    Vi er en tegnestue på 50 medarbejdere, som har til huse i istandsatte lokaler på Islandsbrygge. Vores åbne kontormiljø betyder, at vi aldrig er langt fra hinanden, når der er brug for faglig sparring. Vi samarbejder på tværs af fagligheder og nationaliteter og har en arbejdskultur, hvor unge talenter og erfarne arkitekter lærer af hinanden. Vi er fælles om et højt fagligt niveau og viljen til at gøre en positiv forskel gennem vores arkitektur.

    Stillingen er fuldtid, svarende til 37 timer om ugen.

    Ansøgning, CV og portefølje sendes til tli@dw.dk senest den 15. januar 2020.

    Vi glæder os til at høre fra dig.

    Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte partner Kresten Kirkegaard, krk@dw.dk, 2962 3912.

    Læs mere om Dissing+Weitlings bygnings- mobilitets- og renoveringsprojekter.